Godsvogn er landet i Gedser - skal forvandles til Olsen Banden-kending

I dag ankom to godsvogne til Gedser Remise. Den ene skal istandsættes som en tro kopi af Franz Jäger-vognen fra Olsen Banden På Sporet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Han har gjort det et utal af gange - Egon Olsen.

Bedt om stetoskop, gummihandsker og ikke mindst stilhed fra Benny og Kjeld. Med den ikoniske grå bowlerhat og cigarstumpen i munden har han lirket sig ind i pengeskabe gennem flere årtier.

quote Jeg synes, den er rigtig fin. Bunden er god og siderne er gode. Så der kan ligge mange guldbarrer herinde

Finn Rasmussen, formand for Gedser Remise

De grønne pengebeholdere, der sjældent har stået imod bandens listige numre, har altid haft samme tyskklingende navn: Franz Jäger.

Den fiktive pengeskabsproducent har dog lagt navn til andet end bare pengeskabe. I Olsen Banden På Sporet stjæler banden nemlig en hel Franz Jäger-godstogvogn.

Artiklen fortsætter under billedet...

De to godsvogne er købt hos Museumsbanen Maribo-Bandholm.
De to godsvogne er købt hos Museumsbanen Maribo-Bandholm. Foto: Bendix Jensen

Denne godsvogn skal nu genskabes på jernbanemuseet Gedser Remise. Museet har nemlig anskaffet to tro kopier af den vogn, der ”spillede” Franz Jäger i filmen. De to vogne er købt hos Museumsbanen Maribo-Bandholm.

Ankommet i fin stand

I dag ankom de så – ikke på skinner, men på to kranlastbiler. Og straks efter kunne formanden hos Gedser Remise, Finn Rasmussen, inspicere dem.

- Jeg synes, den er rigtig fin. Bunden er god, og siderne er gode. Så der kan ligge mange guldbarrer herinde, lød straksvurderingen af vognen i bedste stand.

Det gule palæ
Læs også
Fans samler ind:
Vil genskabe kendt bygning fra Olsen Banden
Det gule palæ
Læs også
Fans samler ind:
Vil genskabe kendt bygning fra Olsen Banden

Faktisk var der allerede en snert af guld i en af de gamle godsvogne. En Tuborg Guldøl havde fundet vej til gulvplankerne.

- Det er ikke mig, for jeg kan ikke lide guldøl, konstaterede Finn Rasmussen dog hurtigt.

Artiklen fortsætter under billedet...

I "Olsen Banden På Farten" er Franz Jäger-godsvognen fyldt med guldbarrer. I dag ankom én af vognene med en Tuborg guldøl.
I "Olsen Banden På Farten" er Franz Jäger-godsvognen fyldt med guldbarrer. I dag ankom én af vognene med en Tuborg guldøl. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Renovering tager et halvt år

quote Vi skal sætte plader på vognen, og de skal males grønne og have skrevet Franz Jäger på, så det kommer til at se ud nøjagtigt ligesom i Olsen Banden

Finn Rasmussen, formand for Gedser Remise

I Olsen Banden På Sporet er vognen netop fyldt med guldbarrer. Det er dem, banden er ude efter, men som altid går det galt. Da de værdifulde barrer er læsset på en lastvogn, hopper Kjeld med på vognen, som knækker midtover.

Det Gule Palæ
Læs også
Ny dokumentarfilm om ”Det Gule Palæ” fra Olsen-banden får premiere
Det Gule Palæ
Læs også
Ny dokumentarfilm om ”Det Gule Palæ” fra Olsen-banden får premiere

Og Gedser Remise har da også planer om at være tro mod fortællingen.

- Vi skal have lavet, så det kommer til at se ud som om, der er guldbarrer i, fortæller Finn Rasmussen.

Først skal der dog en større renovering til.

Artiklen fortsætter under billedet...

Formand for Gedser Remise, Finn Rasmussen, ventede i dag spændt på, at to tro kopier af Franz Jäger-godsvognen blev løftet over hegnet. Nu skal én af dem sættes i stand.
Formand for Gedser Remise, Finn Rasmussen, ventede i dag spændt på, at to tro kopier af Franz Jäger-godsvognen blev løftet over hegnet. Nu skal én af dem sættes i stand. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

- Vi skal sætte plader på vognen, og de skal males grønne og have skrevet Franz Jäger på, så det kommer til at se ud nøjagtigt ligesom i Olsen Banden, forklarer formanden.

Finn Rasmussen forventer, at det vil tage et halvt års tid, før vognen står fremvisningsklar.

Kasper Christensen Olsen Banden knallert
Læs også
Mega-fan: Indretter 60 kvm med Olsen Banden
Kasper Christensen Olsen Banden knallert
Læs også
Mega-fan: Indretter 60 kvm med Olsen Banden

Genforening med ikonisk bygning

Når vognen er sat i stand, er den klar til at blive vist frem for nysgerrige sjæle – måske endda for Olsen Banden-fans. For vognen er ikke eneste attraktionen for tilhængere af den folkekære filmbande.

I 2017 indviede Gedser Remise Det Gule Palæ, der også spiller en stor rolle i Olsen Banden På Sporet.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her kører Olsen Banden afsted med Franz Jäger-godsvognen fyldt med guldbarrer. De passerer netop Det Gule Palæ, som nu står hos Gedser Remise.
Her kører Olsen Banden afsted med Franz Jäger-godsvognen fyldt med guldbarrer. De passerer netop Det Gule Palæ, som nu står hos Gedser Remise. Foto: Nordisk Film

Og det tyder på, at Franz Jäger-vognen allerede har fundet sig et par interesserede besøgende, der var på museumsbesøg i dag og fik første glimt at vognene.

quote Det bliver sjovt at se. Jeg vil da absolut ned og se på den, når den er færdig

Lise Hertz, gæst, Gedser Remise

- Den var rigtigt flot i virkeligheden. Så det skal nok blive godt. Det er da også sjovt, da det er et stort minde, vi har, fordi utroligt mange danskere har set den film, lød det fra Finn Henningsen.

Også Lise Hertz har planer om at vende tilbage for at se den istandsatte vogn.

- Det bliver sjovt at se. Jeg vil da absolut ned og se på den, når den er færdig, konstaterede hun.


Nyhedsoverblik