GLS-vogn i soloulykke – chauffør i kritisk tilstand

En soloulykke i et sving uden for Glumsø har fået en pakkebil til at rulle rundt. Chaufføren er klemt fast i bilen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bil med pakkepost fra GLS er rullet rundt i en ulykke fredag formiddag lidt uden for Glumsø på Skulderupvej.

- Der er ikke andre indblandet. Bilen er rullet rundt på vejen i et sving, siger Henrik Karlsen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

Der er sendt en helikopter til stedet. Chaufføren er klemt fast i bilen og den seneste melding er, at hans tilstand er kritisk.

Politiet ved endnu ikke, hvad ulykken skyldes.


Nyhedsoverblik