Glæder sig over åbningsdato i Sportsbyen: - Det bliver fejret med flag og rød løber

I flere måneder har et splinternyt træningscenter stået klar til brug i Holbæk. Nu er åbningsdagen endelig kommet på plads.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gang på gang har folkene i Sportsbyens Træningscenter måtte udskyde åbningen af deres nye træningscenter. Tre gange er åbningen af Holbæk Sportsby nemlig blevet udskudt, hvor træningscentret ligger.

Men nu er der godt nyt til centrets medlemmer.

quote Man tror ikke sådan helt på det endnu

Ronnie Stokholm, centerleder

Torsdag fik træningscentret nemlig en såkaldt ibrugtagningstilladelse, og fredag har de fået en officiel åbningsdato på plads. Det åbner 1. maj.

Og for de morgenfriske betyder det, at de allerede klokken halv seks om morgenen kan tage hul på træningen i de nye lokaler.

Læs også
Var et år forsinket med svømmehal - nu er firmaer forsinket med milliondyr sportsby
Læs også
Var et år forsinket med svømmehal - nu er firmaer forsinket med milliondyr sportsby

For centerlederen Ronnie Stokholm er det svært at fatte, at de endelig har fået en officiel åbningsdato på plads.

- Det er helt mærkeligt. Man tror ikke sådan helt på det endnu. Nu har der været så meget op og ned og frem og tilbage. Men det bliver fantastisk at komme i gang. Jeg kan slet ikke vente, siger Ronnie Stokholm.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra 1. maj kan brugerne tage hul på træningen i de nye lokaler i Sportbyens Træningscenter, som ligger inde i Holbæk Sportsby.
Fra 1. maj kan brugerne tage hul på træningen i de nye lokaler i Sportbyens Træningscenter, som ligger inde i Holbæk Sportsby. Foto: Jacob Linddahl - TV ØST

Hvordan skal åbningsdagen markeres?

- Det har vi faktisk ikke fået snakket om endnu, hvis jeg skal være ærlig. Nu skal vi have kørt en masse medlemmer igennem, så de alle sammen kan få deres adgangskort og blive registreret i alle systemerne, siger han og tilføjer:

- Men der bliver flag og rød løber. Det er helt sikkert.

Åbningsdag udskudt flere gange

Efter planen skulle Holbæk Sportsby have stået klar ved årsskiftet. Men åbningen er blevet udskudt ad flere omgange, da byggeriet ikke har været iorden.

Først blev åbningen udskudt til den 22. februar i år og senere til den 7. maj. Men i sidste uge lød meldingen så fra Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, at åbningen blev udskudt igen på ubestemt tid.

Holbæk Sportsby
Læs også
Glæde i træningscentret i Holbæk Sportsby - nu har de fået tilladelse til at åbne
Holbæk Sportsby
Læs også
Glæde i træningscentret i Holbæk Sportsby - nu har de fået tilladelse til at åbne

Og for folkene bag træningscentret har det været svært ikke at vide, hvornår de præcis kunne starte op.

- Det har været lidt af en rutschebanetur. Det er noget, man virkelig brænder for at komme i gang med. Også økonomisk er det lidt af en post at skulle trække fem måneder ud af budgettet og bare skrive et stort fedt nul. Så det er en kæmpe lettelse at kunne komme i gang nu, siger han.

Center har stået klar længe

Lokalerne til det nye træningscenter har ellers stået færdigt længe.

Men da Sportsbyens Træningscenter er placeret inde i selve sportsbyen, som ikke er færdiggjort men stadig en byggeplads, har det ikke været muligt at give brugerne adgang før.

Derfor er Ronnie Stokholm glad for, at deres medlemmer har haft en god portion tålmodighed.

Artiklen fortsætter under billedet.

Torsdag fik Sportsbyens Træningscenter en såkaldt permanent ibrugtagningstilladelse fra Holbæk Kommune. Nu kan ejerne så se frem til at løbebåndene og romaskinerne kan blive taget i brug 1. maj i år.
Torsdag fik Sportsbyens Træningscenter en såkaldt permanent ibrugtagningstilladelse fra Holbæk Kommune. Nu kan ejerne så se frem til at løbebåndene og romaskinerne kan blive taget i brug 1. maj i år. Foto: Jacob Linddahl - TV ØST

- Vi er glade og stolte over, at vi kan vise noget fedt frem. Nu har vi haft ekstra god tid til at tænke over tingene, så vi synes, det er blevet rigtig fint, siger han og tilføjer:

- Men alle vores medlemmer har været tålmodige og loyale. Endelig at kunne åbne for dem så de kan komme videre i deres liv – de har jo også planlagt træningsstart op til flere gange. Så vi er rigtig glade for endelig at kunne åbne for dem.

Særligt fokus på hygge og loungestemning

Hvis man spørger Ronnie Stokholm, vil man som bruger kunne se, at man har taget nogle modige valg i forhold til indretningen. Det vil man for eksempel kunne se i valget af farver og belysning i centret.

Centerlederen forklarer, at det ikke bliver klinisk hvidt, som man kender det fra andre træningscentre. I de nye lokaler i Sportsbyens Træningscenter er der blevet lagt mere vægt på hygge og loungestemning.

Holbæk Sportsby
Læs også
Kvaliteten halter:
Åbning af sportsby i Holbæk bliver udskudt igen
Holbæk Sportsby
Læs også
Kvaliteten halter:
Åbning af sportsby i Holbæk bliver udskudt igen

- Forhåbentligt venter der medlemmerne et center, hvor der er tænkt godt og grundigt over indretning, maskinvalg, instruktører, der kommer til at være der, samt holdsammensætning. Egentlig bare et fitnesscenter i verdensklasse synes vi selv. Men det bliver op til medlemmerne at vurdere, siger han.

Centret åbner officielt den 1. maj klokken 05.30 for de morgenfriske.


Nyhedsoverblik