Jubel i Kalundborg - byen får ny ingeniøruddannelse

Glæde under dagens møde på Professionshøjskolen Absalon i Kalundborg, der får en ny maskiningeniør-uddannelse.

I dag landede en eftertragtet godkendelse i Kalundborg. Den ønskede maskiningeniør-uddannelse bliver oprettet på Professionshøjskolen Absalon.

- Timingen kunne ikke være bedre. Sådan falder ordene fra folketingsmedlem og finansordfører Jacob Jensen (V), der fredag var i Kalundborg sammen med kollegaen Rasmus Horn Langhoff (S) for blandt andet at kigge på Absalons kommende uddannelsescampus i byen. 

Under dagens besøg kom den glædelige nyhed fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om, at Absalon netop har fået godkendelse til at oprette en ny maskiningeniør-uddannelse i Kalundborg.

Stor efterpørgsel efter ingeniører

Det vakte stor glæde på dagens møde, der også havde deltagelse fra virksomhederne Novo Nordisk og Novo Zymes.  

- Med den nye ingeniørlinje på Absalon bliver det for alvor slået fast, at Kalundborg bliver en uddannelsesdynamo for hele regionen i forhold til videregående tekniske uddannelser. Og det passer rigtig godt sammen med områdets mange industrier, som kan aftage de nye studerende både under og efter endt uddannelse. Så det er en glædens dag for hele området, siger Jacob Jensen, finansordfører for Venstre.

Også rektor for Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, er begejstret for dagens nyhed. 

Det er bare enormt dejligt. Nu kan vi imødekomme den efterspørgsel, der er på ingeniører fra virksomhederne i Kalundborg og hele Nordvestsjælland, og så er der bare endnu flere uddannelsesmuligheder for de unge i vores region. 

Camilla Wang, rektor, Professionshøjskolen Abasalon 

- Det er bare enormt dejligt. Nu kan vi imødekomme den efterspørgsel, der er på ingeniører fra virksomhederne i Kalundborg og hele Nordvestsjælland, og så er der bare endnu flere uddannelsesmuligheder for de unge i vores region. 

Glæden over den nye uddannelse kunne fredag også mærkes helt ind på borgmesterkontoret.

- Det er jeg jo rigtig glad for. Det er med til at skabe et bedre uddannelsesmiljø i byen, siger borgmester Martin Damm (V).

- Vi har jo på det seneste fået flere nye uddannelser her i Kalundborg: bioanalytiker, biotek-ingeniør og elektriker. Og med maskin-ingeniør uddannelsen er vi for alvor ved at få skabt et attraktivt studiemiljø. Og det er godt for både de studerende og for erhvervslivet i området, tilføjer han.

En uddannelse til hele Sjælland

I fremtiden vil der altså være to ingeniørlinjer Kalundborg, en biotekingeniør-uddannelse og så den nye maskiningeniør-uddannelse, og det gør det ekstra attraktivt for de studerende på hele Sjælland at søge mod Kalundborg. 

- Det er en rigtig glædelig nyhed for hele området. Kalundborg er inde i en meget positiv udvikling med flere og flere spændende uddannelser. I dag fik vi maskiningeniør-uddannelsen til området. Næste mål er, at vi også får en maskinmesteruddannelse til Kalundborg, siger Rasmus Horn Langhoff, formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg. 

Se indslag om den nye uddannelse her:

05:07

I Kalundborg holder de vejret i spænding. Indenfor de næste par uger får Professionshøjskolen Absalon nemlig svar på, om den kan få lov at oprette endnu en ingeniøruddannelse i Kalundborg, nemlig diplomingeniør i maskinteknik, også kaldet maskiningeniør.

Luk video

Anerkendelse til Absalon i Kalundborg

For rektor Camilla Wang er godkendelsen af den nye uddannelse et klap på skulderen. 

- De skeptiske har anerkendt, at det var en god idé med en ingeniøruddannelse i Kalundborg. Vi har bevist, at vores uddannelse kan måle sig med andre uddannelser. Så godkendelsen af den nye maskiningeniør-uddannelse er en ekstra fjer i hatten. 

Næste skridt er en formel godkendelse fra Absalons bestyrelse, og så forventer Camilla Wang, at maskiningeniøruddannelsen er oppe at køre fra studiestart 2020.

- Vi har prøvet at opbygge en uddannelse før, og denne gang har vi godt og vel et år, til vi skal modtage de første elever. I begyndelsen vil eleverne få undervisning i de pavilloner, vi har, men senere kan de rykke ind i det nye campus sammen med biotekingeniør- og bioanalytikerstuderende. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App