Glad vandhund: Manse er kommet sig over vandskrækken

Måske husker du labradoren Manse, der nægtede at få våde poter under stormfloden i 2017? Nu hopper han glad i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hunden Manse hoppede op på en plastikstol, da vandmasserne strømmede ind og oversvømmede Nysted Bådelaugs klubhus i januar sidste år.

Her sad den stædige labrador så og kiggede med bedrøvede øjne, indtil dens ejer Tommy Frederiksen forbarmede sig og bar den strandede hund væk fra vandet.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sådan så det ud, da Tommy Frederiksen bar den stædige Manse væk fra oversvømmelserne.

Dagen efter var Manse igen i fin form igen og gik rundt og gav en hjælpende pote med oprydningen.

- Efter han kom hjem og fik varme i poterne og det hele, så gik det hele rigtig godt. Han snorkede hele natten og var frisk til i dag, fortalte Tommy Frederiksen, som ejer Manse.

Våde poter – ja tak!

Nu er 7-årige Manse så kommet sig helt over vandskrækken. TV ØST mødte ham på havnen i Nysted, da vi var forbi for at sende et sommerprogram tirsdag aften.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Manse hopper tit i Nysted Nor for at blive afkølet i sommervarmen.

- Han er næsten ikke til at styre, når han kommer i nærheden af vandet nu. Han var faktisk heller ikke sådan rigtig bange, da der var oversvømmelse – han var bare så magelig, at han ikke ville have kolde poter, siger Tommy Frederiksen.

Der ikke den store sandsynlighed for, at Manse får kolde poter på sine svømmeture lige foreløbig. Badevandet er for længst oversteget 20 grader.

Stor ”pote-highfive” til Manse her fra redaktionen!

Læs også
Dagen derpå: Manse er i fin form efter oversvømmelser
Læs også
Dagen derpå: Manse er i fin form efter oversvømmelser

Nyhedsoverblik