Gik rundt med samuraisværd i storcenter

Foto: TV ØST

En 31-årig mand skal mandag for retten - blandt andet fordi han i efteråret gik rundt i Vestsjællandscentret i Slagelse med et samuraisværd.

Flere våbenbesiddelser og besiddelse af både heroin og kokain gør, at en 31-årig mand fra Korsør nu skal for retten.

Mandag behandler Retten i Næstved sagen, hvor han er tiltalt for otte forhold i alt.

I september sidste år blev han taget med et samuraisværd med en klinge på over 12 centimeter i Vestsjællandscentret i Slagelse. Derudover havde han en push dagger - en speciel slags kniv - på sig.

I marts blev han også sigtet for at overtræde våbenloven, da han havde en springkniv og en bushammer på sig, han er også sigtet for besiddelse af 1,7 gram heroin og 0,2 gram kokain, og så skal retten også tage stilling til tyverier af to skjorter og to striktrøjer fra forretninger i Slagelse.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App