Ghetto vil skabe tryghed med opgangsmiddage

Der skal være trygge rammer i det nyudråbte ghettoområde Lindholm i Nykøbing Falster. Derfor blev der torsdag aften hygget om beboerne fra to opgange.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 1. december blev boligområdet Lindholm i Nykøbing Falster tilføjet til Transport- Bygnings- og Boligministeriets liste over ghettoområder.

Lindholm er kommet på listen på grund af deres høje antal af indvandrere og beboere med ikke-vestlig baggrund, den lave beskæftigelse og uddannelsesniveauet. Det giver dem mulighed for at søge fonde og dermed lave nye tiltag for området.

quote Vi føler ikke, vi er en negativ ghetto

Werner Madsen, beboerformand i Nykøbing Falster Boligselskab, afdeling 9

Torsdag aften bød blandt andet på opgangsmiddag for at styrke naboskabet og skabe trygge rammer I den nye ghetto.

- Vi gør det fordi, vi gerne vil have folk til at lære hinanden at kende, og at de omgås med hinanden, så vi har et godt fællesskab herude. Og så er det selvfølgelig også en form for tryghed, at man ved hvem sine naboer er, siger Trine Rasmussen, der er projektmedarbejder i Lindholm Indefra.

Naboer bliver rystet sammen

Ifølge beboerne er tryghedsarrangementet en god måde at blive rystet sammen på. 

131002_Cala_GHETTO.jpg
Læs også
Lindholm tilføjet til ghettolisten: - Det er uretfærdigt
131002_Cala_GHETTO.jpg
Læs også
Lindholm tilføjet til ghettolisten: - Det er uretfærdigt

- Vi har mange forskellige kulturer her i området. Der er både kurdere, tyrkere, arabere, albanere, pakistanere. Der er rigtig mange. Så ved, at man mødes hernede, så kommer man også til at lære hinanden at kende på en helt anden måde, siger Sene Sarihan, der bor i boligområdet.

Lindholm på ghettolisten

Begivenheden er opstået I kølvandet på Lindholms indtrædelse på ghettolisten.

- Vi føler ikke, vi er en negativ ghetto. Men sådan er det, og det tager vi stille og roligt, for vi gør så meget i forvejen for området, så vi har ikke problemer med det, lyder det fra Werner Madsen, der er beboerformand i Nykøbing Falster Boligselskab, afdeling 9.

Hvad er en ghetto? 

I definitionen af et ghettoområde indgår nedenstående 5 kriterier, hvoraf mindst tre skal være opfyldt, for at der er tale om et ghettoområde. Herudover kræves, at der er tale om områder med mindst 1.000 beboere.

De 5 kriterier er:
  1. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste 2 år).
  2. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
  3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
  4. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
  5. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 18-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.


Kilde: Transport- Bygnings- og Boligministeriet

For at komme på ghettolisten skal tre ud af fem kriterier opfyldes. Kriterier som indvandrere, beskæftigelse, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst. Ifølge Werner Madsen bliver der gjort meget for beboerne i området. Derfor gør de ikke mere end de plejer for at komme af listen igen.

- Vi kæmper videre med vores boligsociale projekt, hvor vi forsøger at få gang i de unge mennesker og dem der skal ud i job, og der er flere ting, vi er i gang med, og det kører vi videre med, og så satser vi på, at den sletter sig selv igen, siger han.

Kan søge fonde

Men selvom Lindholm nu er kommet på ghettolisten, åbner det op for endnu flere initiativer i fremtiden.

- Det positive er, at vi kan søge nogle sociale midler, som vi kan bruge på forskellige aktiviteter, siger Werner Madsen.

Beboerne er uforstående

Spørger man beboerne i området, har de svært ved at forstå, hvorfor Lindholm er endt på listen. Beboerne selv forbinder nemlig ikke området som en ghetto.

Boligområdet Lindholm i Nykøbing Falster er kommet på ghettolisten.
Boligområdet Lindholm i Nykøbing Falster er kommet på ghettolisten. Foto: TV2 ØST

- Jeg synes ikke, der er så meget ballade og problemer herude. Jeg synes i hvert fald, at alle er ude om sommeren og griner og har det hyggeligt. Så jeg ved ikke hvorfor, vi er på ghettolisten, siger Faisal Ali, der bor i det sociale boligområde.

- Det irriterer mig lidt, at vi bliver stemplet som en ghetto, for det er ikke særlig fedt at gå rundt i byen og socialisere sig med andre og fortælle, at jeg kommer fra Lindholm, som er en ghetto. Så lige på det punkt er det surt, men jeg føler mig ikke utryg ved at bo her, siger Rami Natour der ligeledes bor i den nye ghetto.


Nyhedsoverblik