Geocenter Møns Klint oplever stor succes

For tredje år i træk har Geocenter Møns Klint stigende besøgstal. 65.000 betalende gæster besøgte udstillingen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er en tilfreds direktør, der kan se tilbage på en fin sæson på Geocenter Møns Klint med en stigning på 3 procent. 

- Ambitionerne er jo altid, der skal komme flere til, siger direktør Nils Natorp til TV ØST. Og han har endnu større ambitioner for næste år.

- Lige nu lægger vi hele vores markedsføring om og digitaliserer den i højere grad. Vi laver nyt website og det regner vi med, kan give nogle flere gæster til næste år.

Omtale i hollandske medier

Især udenlandske besøgende har stået for stigningen. Tyskere og nu også mange hollændere har opdaget den særlige natur - ikke mindst efter flere nationale medier i Holland har omtalt Møns Klint som rejsemål.

- Til næste år vil vi også forsøge i højere grad at sælge pakkerejser til hollænderne, så de kan købe flere dage med overnatning på hoteller og campingpladser i nærheden med adgang til Geocenteret og til forskellige aktiviteter i området omkring, slutter Nils Natorp.


Nyhedsoverblik