Genbrugsbutikker får kassevis af ødelagte ting – går ud over hjemløse borgere

Genbrugsbutikker modtager mange ødelagte ting, som koster penge at skille sig af med. Og så er der mindre til arbejdet med socialt udsatte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor gryde, der er slidt helt ned. Kopper og tallerkener, der er slået i stykker. En termokande uden bund.

Hos Kirkens Korshær i Slagelse sælger de normalt genbrug for at rejse penge til gode formål, men det er ikke alle donationer, de kan bruge til noget. Faktisk modtager genbrugsbutikkerne hver eneste uge flere kasser fyldt med donationer, som reelt udgør et problem for dem.

genbrugsbutikken.jpg
Læs også
Genbrugsbutik fandt 70.000 i strikketøj: Nu må de beholde pengene
genbrugsbutikken.jpg
Læs også
Genbrugsbutik fandt 70.000 i strikketøj: Nu må de beholde pengene

- Vi kører cirka to læs med ødelagte ting væk hver eneste uge. Og det er lidt ærgerligt, for vi skal betale for at komme af med det, siger Tommy Andersen, der er frivillig i Kirkens Korshær i Slagelse.

BILLEDE: Tommy Andersen og Tulle Augustesen går de mange kasser igenne,

 
  Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Hver eneste gang, genbrugsbutikken skal af med de ødelagte og ubrugelige ting på genbrugspladsen, koster det dem 200 kroner. Det skal de, fordi der er tale om et firma, som afleverer genbrug.

Læs også
Varmestue i Slagelse bliver overrendt: - Det er svært at nå hele vejen rundt
Læs også
Varmestue i Slagelse bliver overrendt: - Det er svært at nå hele vejen rundt

- Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal betale for at aflevere tingene. At vi ikke kan bruge pengene på vores varmestue og hjælpe vores egne. Det bliver til mange penge i den sidste ende, siger Tulle Augustesen, der også er frivillig i genbrugsbutikken.

Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser
Læs også
Røde Kors butik går til kamp mod ekstra gebyr hos genbrugspladser

BILLEDER: Butikken får mange ting indleveret, som er så ødelagte, at de ikke kan sælges - og som derfor skal smides ud. Men det koster penge, som så går fra arbejdet for socialt udsatte.

 
  Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST
 
  Foto: Signe Kaalund - TV2 ØST

Satte sig til tasterne

For nylig blev de frivillige endnu engang mødt af våde kasser og ødelagte ting foran butikken. Det vil en af dem til at sætte sig ned og skrive en opfordring i gruppen 4200 Slagelse på Facebook.

Kom med donationen i vores åbningstid og brug os ikke som affaldsplads – slet ikke i regnvejr, skrev de blandt andet.

 
  Foto: Facebook

Andre oplever det også

Men genbrugsbutikken i Slagelse er slet ikke den eneste, der kæmper med de store mængder donationer, der reelt er skrald. TV2 ØST har været i kontakt med både Blå Kors og Frelsens Hær, der oplever det samme – og hos sidstnævnte betyder det for eksempel, at der er råd til færre måltider til de hjemløse.

Også hos Kirkens Korsær går det også ud over det sociale arbejde. Det er et problem i butikker over hele landet, og det er de frivillige, der skal løse det.

quote Jeg synes, det er ærgerligt, at vi skal betale for at aflevere tingene. At vi ikke kan bruge pengene på vores varmestue og hjælpe vores egne

Tulle Augustesen, frivillig, Kirkens Korshær

- Det er klart, at det ikke er særlig sjovt at stå og håndtere affald, når det, man er der for, er at være frivillig i en genbrugsbutik og skabe fællesskab og glæde, som man jo gør, når man hjælper socialt udsatte i Danmark, siger Jeanette Ellen Bauer, pressechef i Kirkens Korshær.

Læs også
Kirkegårde skrotter gravsten i stedet for at genbruge dem
Læs også
Kirkegårde skrotter gravsten i stedet for at genbruge dem

I butikken i Slagelse er opfordringen derfor klar. Donationer er mere end velkomne, men ødelagte ting hører ikke til på hylderne i genbrugsbutikken.

- Hvis det er ødelagt, når de kører hjemmefra med det, så synes jeg, de skulle køre på genbrugsstationen i stedet for hertil. Vi kan jo ikke sælge noget, der er gået i stykker, slutter Tulle Augustesen.

Kirkens Korshær har 250 butikker i hele landet, og 25 af dem ligger her i regionen.


Nyhedsoverblik