Genbrugsbutik oplever butikstyverier - nu hyrer de vagter

I Næstved oplever personalet i en genbrugsbutik flere butikstyverier og tumult og skænderier blandt kunderne. Så nu har de hyret vagter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Genbrug er populært blandt kunderne hos affaldsvirksomheden AffaldPlus.

De driver genbrugsforretningen PlusButikken, hvor kunderne troligt møder op foran indgangen for at komme først ind i butikken, når den åbner.

Men inden for den seneste tid har personalet oplevet flere eksempler på butikstyverier, hvor kunder stormer butikken. Samtidig har de måtte lave restriktioner for at beskytte indgangspartiet. Og senest har de hyret vagter til at agere butiksdetektiver i butikken.

Det skriver Sjællandske.

quote De (kunderne, red.) virkede meget truende og kommer løbende ind og så ud igen

Allan Johansen, chef for AffaldPlus’ genbrugspladser

Chefen for AffaldPlus’ genbrugspladser, Allan Johansen, fortæller, at tyvene er gået efter forskellige varer.

- Det har været billige ting. Det har været dvd’er, noget værktøj og vist også nogle alufælge, siger han til TV2 ØST og tilføjer:

- Men der er også tyverier, vi ikke ser, når for eksempel folk tager noget tøj på inde under deres eget tøj. Eller putter noget ned i en skuffe. Det er jo også tyveri, og det har vi ikke overblik over.

Læs også
Frivillige finder sekscifret beløb i husholdningsmaskine fra genbrugsplads
Læs også
Frivillige finder sekscifret beløb i husholdningsmaskine fra genbrugsplads

Han kan også berette om, hvordan personalet har oplevet tilfælde, hvor butikken nærmest er blevet stormet af en gruppe kunder.

- De virkede meget truende og kommer løbende ind og så ud igen. Så håndterede vi situationen på den måde, at vi tilkaldte en ekstra medarbejder ovre fra genbrugspladsen, og så forsvandt problemet, siger Allan Johansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Gruppen af kunder er stor, når PlusButikken åbner deres butik klokken 12.00 på hverdage. Derfor har de været nødt til at sætte en kæde op foran butikken.
Gruppen af kunder er stor, når PlusButikken åbner deres butik klokken 12.00 på hverdage. Derfor har de været nødt til at sætte en kæde op foran butikken. Foto: Thomas Nielsen TV2 ØST

Nultolerance overfor butikstyveri

Andrea Thomsen har selv været vidne til den slags episoder. Hun arbejder som genbrugsvejleder i butikken og fortæller, at butikstyverierne er blevet begået af kunder, som personalet ofte ser i PlusButikken.

- Det har været en blandet følelse, man står med som personale. Det har været nogle kunder, som har været gengangere herude, og man har jo et eller andet forhold til dem, fordi vi har en speciel jargon herude, siger hun og tilføjer:

quote Det har været rigtigt sørgeligt at stå i den her situation og at skulle sige farvel til dem

Andrea Thomsen, genbrugsvejleder, PlusButikken

- Det har været rigtigt sørgeligt at stå i den her situation og at skulle sige farvel til dem.

Ved butikstyverier politianmelder personalet i genbrugsbutikken kunderne og bortviser dem, da de ikke tolererer tyveri.

- Der er simpelthen nultolerance, og det går simpelthen ikke, at nogen må stjæle, fordi de kommer her ofte. Det går ikke, siger hun.

Sabrina Chadegani
Læs også
Unge køber mere genbrug – det er både billigt og rigtig god stil
Sabrina Chadegani
Læs også
Unge køber mere genbrug – det er både billigt og rigtig god stil

Efter flere dårlige oplevelser med truende kunder, har PlusButikken valgt at ansætte vagter. Det er i et forsøg på at tage hånd om problemerne, forklarer Allan Johansen.

- Vi har et vagtfirma her, og det vagtfirma kan også håndtere detektivfunktionen. Vi slår to fluer med ét smæk, og så har vi prøvet det i tre måneder. Og vi må sige, at det virker, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Allan Johansen viser her, hvordan de har lavet en sikkerhedsafspærring foran PlusButikken i Næstved.
Allan Johansen viser her, hvordan de har lavet en sikkerhedsafspærring foran PlusButikken i Næstved. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Nye sikkerhedsforanstaltninger

I PlusButikken har de også indført nogle restriktioner omkring indgangen. Førhen havde butikken nemlig en indgangsdør, der åbnede udad. Men når butikken åbnede, var presset fra kunderne for stort.

- Fordi vi havde et kundepres indad. Der står 30 til 80 mennesker og presser på hver gang. Så tænkte vi, at en skydedør var løsningen. Så går det lettere alt sammen. Dog viste det sig, at presset udefra inden vi åbner, påvirker døren, så vi er ved at ødelægge den, siger Allan Johansen.

Læs også
Folk stod i kø for at købe brugte byggematerialer
Læs også
Folk stod i kø for at købe brugte byggematerialer

Det kunne Jan Rymsz fra Faxe Ladeplads også godt mærke, når han kiggede forbi butikken for at finde genbrusguld.

quote Jeg synes, det er torskedumt. Generelt synes jeg, vi er billige nok herude, så at stjæle for småpenge er simpelthen dumt

Andrea Thomsen, genbrugsvejleder, AffaldPlus

- Der kan godt være tumult, når de åbner. Så er det jo med at komme ind og få det bedste, der er der, siger han.

For at løse problemerne har AffaldPlus nu fået installeret en skydedør og lavet en sikkerhedsafspærring.

Der er opsat hegn på begge sider af indgangen med en tilhørende kæde. Når butikken åbner klokken 12.00 i hverdagene, får kunderne besked på at stå bag ved kæden.

Ellers lukker personalet ikke butikken op.

- Det har skabt mere ro for både kunder og personalet, fortæller Allan Johansen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Andrea Thomsen viser rundt i genbrugbutikkens elektronikafdeling, som er et populært mål blandt butikstyvene.
Andrea Thomsen viser rundt i genbrugbutikkens elektronikafdeling, som er et populært mål blandt butikstyvene. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Tilbage håber Andrea Thomsen nu, at vagterne kan være med til at bremse kunder med for lange fingre. For i hendes øjne giver det ikke mening at stjæle ting som dvd'er og værktøj, som butikken allerede sælger til billige priser.

- Jeg synes, det er torskedumt. Generelt synes jeg, vi er billige nok herude, så at stjæle for småpenge er simpelthen dumt, siger Andrea Thomsen.


Nyhedsoverblik