Gedestien: Motorvejsforkæmpere til møde på Christiansborg

Protestbevægelsen "Motorvej Næstved-Rønnede - Nu!" var i dag på Christiansborg for at kæmpe for deres sag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Erhvervslivet i Næstved er træt af den tætte myldetrafik på landevejen mellem Næstved og Rønnede.

Torsdag var protestbevægelsen "Motorvej Næstved-Rønnede - Nu!" på Christiansborg for at forklare trafikpolitikerne, hvor nødvendigt det er at få landevejen erstattet af en motorvej.

- Vi har tre virksomheder med, som virkelig slås i dagligdagen med problemer omkring den her transport ud af Næstved-området, siger Torben Johansen, formand for Næstved erhvervsforening.

Ønsket om en motorvej er stort, siger erhvervsformanden:

- Det kan være svært at trække kapital til byen, fordi folk siger, det er svært at komme til og fra. Vi har 24.000 pendlere på strækningen hver dag, og vi har Bonbonland midt i det hele med 350.000 besøgende om året, så der er rigtig meget knald på den vej, siger Torben Johansen. 

gedestien_fugl.jpg
Læs også
Demonstration i Næstved: Vi er den største provinsby, som ikke har en motorvej
gedestien_fugl.jpg
Læs også
Demonstration i Næstved: Vi er den største provinsby, som ikke har en motorvej

- Vi mangler de sidste penge

Den lokaltvalgte folketingspolitiker, Magnus Heunicke (S) var med til mødet med erhvervslivet i Næstved.

- Jeg er helt enig. Vi skal have den motorvej vedtaget, sagde han efter mødet.

Han understregede, at der er blevet afsat 350 mio. kr. afsat til første etape af motorvejen og linjeføringen er også på plads.

- Vi mangler de sidste penge. Men jeg synes også, partier på tværs af landsdele og partiskel sagde, at det her projekt SKAL simpelthen med, sagde Heunicke.

 


Nyhedsoverblik