Geder plejer verdensarven på Stevns

Fredag blev 10 geder sat ud på Stevns Klint. Gederne skal sørge for at holde vegetationen nede, så man kan se de berømte lag på klinten.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fredag blev en flok geder sat ud på Stevns Klint, hvor de skal stå for naturplejen.

Gederne har været på klinten i to år, hvor de skal sørge for at fjerne ukrudt fra skrænterne, så man kan se lagene i klinten.

- Vi lukker gederne ud i det her område for at få plejet det og få spist alt det her vegetation, så det ikke lukker helt til, og så man netop kan se de her berømte lag, som er grunden til vi er verdensarv på Stevns Klint, siger Naja Habermann, sitemanager ved Stevns Klint Verdensarv.

Det er UNESCO, der lejer de 10 geder til formålet - og disse geder har været her før, så det skulle være en snild sag for dem at klare opgaven

- Det er en super fin måde at gøre det på, for det er en naturlig måde at pleje området på. Gederne elsker at være her og folk i området elsker, de er her, siger Naja Habermann.

Gederne skal gå på klinten i cirka en måned - alt efter, hvor hurtigt de spiser ukrudtet. 


Nyhedsoverblik