Gave til øerne: Nu kan færgetakster falde

Kommunerne kan efter sommerferien sænke færgetaksterne. Det har Folketinget besluttet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Passagerer, der rejser med færge til de danske øer udenfor højsæsonen, kan nu også i vintersæsonen slippe billigere.

Et enigt folketing har således torsdag vedtaget at gøre det muligt for de kommuner, der har ikke-statslige færgeforbindelser til øer, at sætte færgetaksterne ned igen.

Det oplyser økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i en pressemeddelelse.

quote Det vil gavne turismen, samtidig med at det vil gøre det lettere at bo og drive virksomhed på øerne

Simon Emil Ammitzbøll (LA), økonomi- og indenrigsminister

Det er tredje gang indenfor de seneste tre år, at politikerne har besluttet at gøre færgetaksterne billigere. Første gang var i 2015, hvor 30 øer fik mulighed for nedsættelse af færgetaksterne for godstransport med op til 80 procent. Anden gang var sidste år, hvor det blev muligt at sætte færgetaksterne for passagerer ned i de perioder, der grænser op til skolernes sommerferie.

Læs også
Sjællands Oddes nye færge måtte vride sig gennem Panama-kanalen
Læs også
Sjællands Oddes nye færge måtte vride sig gennem Panama-kanalen

- Lavere færgetakster har allerede givet vækst og udvikling på øerne. Nu går vi et skridt videre. Den lov, vi har vedtaget, betyder, at landevejsprincippet gradvist bliver udvidet til hele året bortset fra i sommerferie, siger Simon Emil Ammitzbøll.

- Det vil gavne turismen, samtidig med at det vil gøre det lettere at bo og drive virksomhed på øerne

Ved et landevejsprincip forstås, at billetprisen for at sejle med en færge svarer til omkostningen ved at køre den samme strækning på landevej. Kommunerne kan sænke færgetaksterne efter sommerferien.

1473322108_langelandsfaergen_2.jpg
Læs også
Drømmen lever stadig: Borgmester vil hurtigere til Lolland
1473322108_langelandsfaergen_2.jpg
Læs også
Drømmen lever stadig: Borgmester vil hurtigere til Lolland

Loven øger tilskuddet i år med 11,7 millioner kroner. Det stiger til 17,6 millioner kroner i 2018 og 23,4 millioner kroner i 2019.

Tilskuddet kommer oven i 56,7 millioner kroner, som allerede er investeret i laver færgetakster.


Nyhedsoverblik