Fugleinfluenza fundet i to rovfugle på Sjælland

Der er blandt andet fundet fugleinfluenza i en død havørn. Arkivfoto. Foto: Henrik Dahl

En musvåge og en havørn er fundet døde af fugleinfluenza. Fjerkræavlere skal øge deres opmærksomhed på smittefare, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Kort før jul blev en død havørn fundet ved Kalby nær Næstved på Sydsjælland, og i begyndelsen af det nye år blev en død musvåge fundet ved Rørvig på Nordvestsjælland.

Og nu har Fødevarestyrelsen så konstateret, at rovfuglene er døde af fugleinfluenza af typen H5N6, oplyser souschef Stig Mellergaard.

- Vi har fundet fugleinfluenza. Den type, der er farlig. Den, der slår fugle ihjel – den såkaldt højpatogene type. Den har floreret flere forskellige steder i Europa det seneste års tid, siger han til TV ØST.

Hvad vil det sige, at fugleinfluenzaen er højpatogen?

- Der er to forskellige former for influenza. Den lavpatogene er meget lidt sygdomsfremkaldende, og den kan høns have uden at vise symptomer. Men den kan pludselig mutere, og så kan den blive farlig og slå fuglene ihjel. Havde de her rovfugle haft den lavpatogene type, var der ikke sket en pind, siger Stig Mellergaard.

Vi har fundet fugleinfluenza. Den type, der er farlig. Den, der slår fugle ihjel – den såkaldt højpatogene type

Stig Mellergaard, souschef, Fødevarestyrelsen

Usædvanlig om sommeren

Influenzatypen H6N6 er den samme, som sidste vinter og i sommer blev konstateret i en lang række vildfugle især omkring Sjællands kyster og øerne i Smålandsfarvandet. Der blev fundet 41 vilde fugle med højpatogen influenza i løbet af 2018.

- Nede i sydhavsområdet fandt vi i august og september en del fugle, der døde af fugleinfluenza. Det var lidt usædvanligt, for det plejer vi ikke om sommeren, siger Stig Mellergaard.

- Det blev især fundet i ænder og svaner. De lå derude og var i fældningstid. Når de er det, er de meget stressede, de kan ikke dykke, og de sulter, og derfor ligger de også tit meget tæt opad hinanden. Så er der rig smittemulighed.

Og når ænderne og svanerne er blevet smittet, så er rovfuglene også udsatte, lyder det fra Stig Mellergaard.

- Rovfuglene æder de svækkede dyr, for de er jo lettere at fange, og så bliver de også syge. Det er lidt kedeligt, men sådan er naturen jo, siger han.

00:34

I sommer kostede fugleinfluenzaen massevis af vildfugle livet. Udbruddet var værst på Sydsjælland, Lolland og Falster. Det oplyste souschef Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen dengang. Foto: TV ØST

Luk video

Skærper ikke regler

Men det er ikke så usædvanligt at finde fugleinfluenza om vinteren, slår han fast, og når der indtil videre kun er tale om to døde fugle, så skærper Fødevarestyrelsen ikke reglerne for landets fjerkræavlere på nuværende tidspunkt.

De skal for eksempel ikke gå direkte ind i hønsegården, efter de har gået en tur i naturen, for en enkelt fuglelort kan være tilstrækkeligt til at sprede sygdommen

Stig Mellergaard, souschef, Fødevarestyrelsen

- Men vi ved, det er derude, og vi har bedt erhvervet indskærpe over for deres medlemmer, at både fjerkræ- og hobbyproducenterne derude skal være opmærksomme De skal for eksempel ikke gå direkte ind i hønsegården, efter de har gået en tur i naturen, for en enkelt fuglelort kan være tilstrækkeligt til at sprede sygdommen, siger han.

Derudover har Fødevarestyrelsen indskærpet de gældende regler for, hvordan man skal fodre fritgående fjerkræ.

- De skal fodres og vandes under tag, for så tiltrækker man ikke vildfugle. Fjerkræavlerne skal simpelthen øge deres opmærksomhedsniveau.

Der er ikke rapporteret nogen tilfælde, hvor fugleinfluenza af typen H5N6 har smittet mennesker.

Hvis du finder døde fugle i naturen, vil Fødevarestyrelsen gerne høre fra dig. De er især interesseret i døde fugle af arterne vandfugle, rovfugle og kragefugle i områder, hvor der ikke allerede er fundet fugleinfluenza inden for den seneste måde. Du kan indberette fund af døde eller syge vildfugle her.

Sådan er reglerne for hold af fjerkræ:

  • Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle. 
  • Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab må ikke få vand fra overfladevandreservoirer, for eksempel fra søer eller åer – herunder opsamlet regnvand.
  • Udendørsbassiner, herunder anlagte og naturlige søer og vandhuller, som dit fjerkræ eller dine fugle har adgang til, skal være afskærmet, så større vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
  • Ved opdræt eller hold af ænder eller gæs må disse dyr ikke have fysisk kontakt med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Deres indhegninger, volierer, stalde m.m. må ikke være placeret på en sådan måde, at der er risiko for smitteoverførsel af fugleinfluenza mellem ænder eller gæs og de andre hønsefugle. Der må heller ikke anvendes samme udstyr, redskaber, fodtøj, transportkasser m.m., medmindre dette er blevet rengjort og desinficeret mellem anvendelse til forskellige formål.
  • Gæs eller ænder må ikke tages med til samlinger, hvor der er andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab. Ved samling forstås udstillinger, skuer, konkurrencer eller lignende, herunder tilførsel til markeder. Dog kan samling ske, hvis en række betingelser er opfyldt.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App