Frygtet sygdom ikke set siden 2010 – nu er 800 fasaner døde

Omkring halvdelen af en fasanbesætning ved Ringsted er døde af sygdommen hønsetyfus, der er frygtet bland fjerkræavlere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Artiklen er rettet: Tidligere fremgik det fejlagtigt, at sygdommen ikke var konstateret siden 2002. Fødevarestyrelsen har siden fundet ud af, at den hønsetyfus, der er fundet, er af samme type, som også blev konstateret i 2010. Den hønsetyfus, der blev fundet i 2002, er altså en anden type end den, der nu er konstateret. Vi beklager fejlen.

Den 28. maj fik Fødevarestyrelsen en meddelelse fra Statens Seruminstitut om, at sygdommen hønsetyfus er fundet i en bestand af fasaner hos en avler ved Ringsted.

Sygdommen, der er frygtet blandt fjerkræavlere, er ikke blevet konstateret i Danmark siden 2010, fortæller Tim Petersen, der er souschef i dyresundhed hos Fødevarestyrelsen.

Viben
Læs også
Landmænd og fugleelskere kæmper for at redde sjælden fugl
Viben
Læs også
Landmænd og fugleelskere kæmper for at redde sjælden fugl

Hønsetyfus er en infektionssygdom, der skyldes en salmonellabakterie, og som giver voldsomme symptomer i fjerkræhold. Især hønsefugle som fasaner og kyllinger rammes hårdt af sygdommen.

Tim Petersen fortæller, at omkring halvdelen af de 1.600 fasaner ved Ringsted da også er bukket under for sygdommen.   

Besætningen er lukket ned

Fordi så mange fasaner døde hos avleren ved Ringsted, tog Statens Seruminstitut prøver af dyrene.

- De har konstateret bakterien i fasanholdet, og på baggrund af det har vi sat det under offentligt tilsyn, fortæller Tim Petersen.

quote Vi har lukket besætningen, så de ikke sælger eller tilfører dyr

Tim Petersen, souschef, dyresundhed, Fødevarestyrelsen

- Vi har lukket besætningen, så de ikke sælger eller tilfører flere dyr, forklarer han.

Fødevarestyrelsen er nu ved at undersøge, om de kan fastslå, hvor smitten er kommet fra. Den kan komme mange steder fra, forklarer souschefen.

- Det er noget, man kan tage med sig hjem, når man er ude at gå i naturen, hvis man er uheldig som fasanejer, men det kan også komme fra andre dyr, der er blevet tilført besætningen, siger han.

Mennesker og hunde kan blive smittet

Det er ikke kun fugle, der kan få hønsetyfus -  også mennesker og hunde, kan få sygdommen, fortæller Tim Petersen. Hønsetyfus smitter ligesom andre salmonellabakterier, og hvis et menneske får hønsetyfus, giver det typisk diarré og høj feber.

- Det kan blive meget voldsomme symptomer, siger souschefen, der understreger, at der dog ikke er grund til at bekymring.

quote Der er ikke en risiko for befolkningen ved det her, over hovedet ikke

Tim Petersen, souschef, dyresundhed, Fødevarestyrelsen

- Der er ikke en risiko for befolkningen ved det her, overhovedet ikke, siger Tim Petersen med henvisning til, at besætningen af fasaner er lukket ned.

På grund af udbruddet af sygdommen har Fødevarestyrelsen sendt en meddelelse til de danske dyrlæger, selvom man overordnet ikke er bekymret.

Læs også
Kom helt tæt på en nyudklækket svanefamilie: - Den løfter lige vingen, så jeg kan kigge ind
Læs også
Kom helt tæt på en nyudklækket svanefamilie: - Den løfter lige vingen, så jeg kan kigge ind

- Men omvendt, så er det så mange år siden, at vi har set hønsetyfus i Danmark sidst, at vi godt ville informere dyrlægerne om det. Sådan at hvis, der er nogen, der skulle have glemt, hvordan hønsetyfus er, så er de informeret om, at det her, det skal de holde øje med, siger Tim Petersen.

Ejeren af fasanbesætningen beslutter selv, hvad der skal ske med de fugle, der ikke er døde af sygdommen. De kan enten blive behandlet for sygdommen eller blive aflivet.


Nyhedsoverblik