Frivilliges arbejde udsat for hærværk

Få dage før åbningen af en ny såkaldt dirtjump-bane i Slagelse, har banen været udsat for hærværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En helt ny cykelbane i Slagelse Bikepark har været udsat for hærværk.

Frivillige fra Slagelse MTB fandt ramperne på den nye dirtjump-bane ødelagt med store huller i.

- Man bliver megasur over, at der er nogen, der kunne finde på at gøre det. For hvorfor skulle man smadre de her ramper, spørger den baneansvarlige i Slagelse Bikepark, Thomas Olsen, retorisk.

De frivillige har ellers brugt et par uger på at bygge banen i bikeparken. Nu er det så næsten forfra igen, så banen kan blive klar til indvielse ved et arrangement på lørdag.

- Man bliver bare ked af, at man har brugt så meget tid og energi på det, siger Thomas Olsen. 

Hærværket blev opdaget mandag eftermiddag og er formentlig begået natten til mandag.  

 


Nyhedsoverblik