Frivilligbørs i Munke Bjergby

Fredag blev der afholdt frivilligbørs i Munke Bjergby. Frivilligbørsen er til for at udvikle samarbejdet mellem det offentlige og de frivillige.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Foreninger, institutioner og frivillige deltog i dag ved en frivilligbørs i Munke Bjergby. Her kunne parterne gå på en slags speed-dating, hvor de kan indgå aftaler på kryds og tværs.

- Det er et vidunderligt koncept, som taler meget til mig. Vi tager os af hinanden og hjælper hinanden på en god måde, siger Stine Nygaard, som ejer Fredens Hus i Sorø, der blandt andet tilbyder latteryoga.

Frivillige og foreninger kan på frivilligbørsen blandt andet indgå aftaler, hvor de hjælper hinanden med lokaler, viden og ressourcer eller foredrag og underholdning. For eksempel kan en forening for kørestolsdansere møde op for at finde lokaler, hvori de kan undervise.

Fra klokken 16-20 kunne alle interesserede møde op for at blive klogere på, hvad de kunne bruge hinanden til. Sidste år var første gang, at der blev afholdt frivilligBørs, og der blev indgået 81 aftaler. 


Nyhedsoverblik