Regeringens varsling om at skære i statens tilskud til landets friskoler giver hovedrysten og uvished hos landets friskoleledere og har allerede haft mærkbare konsekvenser.
Da regeringen onsdag præsenterede sit finanslovsforslaget, kom det frem, at den såkaldte koblingsprocent, der er det offentlige tilskud, som friskoler får per elev, skal rulles tilbage fra de nuværende 76 procent til 71 procent i 2021.
Det vil indbringe staten 0,3 milliarder kroner. Til gengæld betyder det mere brugerbetaling.
Vi har sparet, hvor vi kunne, så nu ryger alt det sjove
Allerede før valget talte Socialdemokratiet om at sænke tilskuddet, og derfor kommer det ikke som en overraskelse for Mette Green, der er skoleleder på Reventlow Lille Skole i Søllested på Lolland.
- Det lå ligesom i kortene, og det har haft den konsekvens, at vi før skoleårets begyndelse måtte opsige en lærer, så vi nu er nede på seks. Vi har udvist rettidig omhu, for ellers kunne det have kostet os livet, siger hun.
Skolen, der har plads til 70 elever og står til at miste fem procent af sit statstilskud på otte millioner, har nu skåret helt ind til benet økonomisk.
- Vi har sparet, hvor vi kunne, så nu ryger alt det sjove. Det kan være, vi må droppe at tage hele skolen på lejrtur til Bornholm, eller at børnene ikke kan få hver sin bog i alle fag, men i stedet må få kopier. Det kan også betyde, at vi ikke kan købe ting til elevernes forsøg i fysik-kemi eller natur-teknologi, siger Mette Green.
Ubehagelig uvished
På Holbæk Lilleskole, der har 300 elever, svarer fem procents besparelse til 600.000 til 800.000 kroner, vurderer skoleleder Calle Nørvig.
- Der er ingen tvivl om, at det ville kunne mærkes ret kraftigt og have en væsentlig betydning for vores måde at drive skole på, siger han.
Da den daværende regering i 2014 sænkede koblingsprocenten til samme 71 procent, forhøjede Holbæk Lilleskole sit elevtal for at udligne besparelsen.
- Det kan vi ikke gøre igen. Vi har 22 elever pr. klasse, hvilket i forvejen er at presse citronen.
- Vi er heller ikke interesseret i at øge forældrebetalingen, skære i rejser eller i støtten til de elever, der har det vanskeligt. Men vi kan jo blive tvunget til at skære et eller andet sted, hvis det her går igennem.
Hvordan er det at leve med den uvished, at I ikke rigtig ved, hvad der skal ske, og hvor I skal spare?
- Det er ikke særlig rart. Jeg synes, det vil få nogle konsekvenser, som ikke er gode for de børn, vi har gående på skolen, og jeg kan være bekymret for, om den uvished forplanter sig. En ting er at snakke om det, noget andet er, når vi reelt skal finde ud af det i budgettet. Det bliver meget ubehageligt, svarer Calle Nørvig.
Dansk Friskoleforenings formand, Peter Bendix Pedersen, skønner, at op mod 100 friskoler vil komme i en situation, hvor de vil være så truede økonomisk, at de vil blive nødt til at lukke.
Med til regeringens finanslovsudspil hører dog også, at man fra 2021 vil prioritere 75 millioner kroner årligt til en pulje, der skal friholde de frie grundskoler, som ligger i yderkommuner eller har en høj andel af socialt udsatte børn.