Fredede gæs plager landmænd – nu skal de skydes og serveres for ældre borgere

01:42

Gæssene er blevet en plage de seneste år på grund af en række milde vintre, der har fået antallet af fuglene til at eksplodere. Video: Toke Grøndal - TV2 ØST

Et forsøg undersøger, om jagt på bramgæs kan få gæssene til at flytte sig fra landmænds marker. De døde gæs skal serveres for ældre på lokale plejehjem.

Bramgæs har været fredet i hele Europa siden 1972 – men antallet er eksploderet, og derfor skal et nyt forsøg i Guldborgsund Kommune afgøre, om de kan blive en god spisefugl.

Nogle af dem, der skal smage de fredede gæs, er plejehjemsbeboere i Guldborgsund Kommune. Og de smager godt, siger Verner Kristensen på 91 år.

- Jeg har aldrig hørt om det før, men det smager altså godt. Det er sjovt at prøve, selvom jeg synes, at lårene er blevet lidt for tørre, siger han.

Tilberedningen af gæssene er nøglen i det nye forsøg, der har til formål at regulere på antallet af bramgæs, hvor store fugleflokke de seneste år er blevet et problem.

Verner Kristensen på 91 år. Foto: Toke Grøndal - TV2 ØST

En plage for landmænd

Gæssene er blevet en plage de seneste år på grund af en række milde vintre, der har fået antallet af fuglene til at eksplodere. Derfor ønsker mange landmænd nu at få metoder, der kan regulere antallet af gæs på deres marker.

- Pludselig er de her, og så er der helt sort af gæs. De kommer i tusindvis, og hvis marken var grøn, når de landede, så er den brun, når de flyver igen. De har nemlig spist al det, der er sået på marken, og så skal vi til at så den igen til foråret, siger landmand Jesper Tambour fra Guldborgsund Kommune.

De fredede bramgæs er blevet en plage for landmændene. Foto: Seerbillede

Skal man reducere i antallet af fuglene, så skal de døde fugle bagefter bruges til noget fornuftigt – eksempelvis til mad. Og derfor er nøglen i det nye forsøg, om de kan tilberedes på en måde, så de kan bruges til menneskelig kost, og det sker via Fælleskøkkenet i Guldborgsund Kommune.

Antallet er eksploderet

Bramgæs er vegetarer, og har fået øjnene op for landmændenes vintersæd, der smager bedre end det græs, som fuglene ellers spiser naturligt. Da mængden af gæs de seneste år er steget voldsomt, er mange landmænd derfor begyndt at lede efter løsninger.

Uanset hvad, så er de tilbage på marken igen så snart, at jeg vender ryggen til

Jesper Tambour, landmand

For 30-40 år siden var der 20.000 bramgæs. Nu er der halvanden million. De har brug for en masse plads og en masse mad – og de er specielt glade for at være her i Sydøstdanmark, hvor der er mange marker, som er egnede for dem om vinteren – og det er en stor belastning af landmændene. Og det giver en masse konflikter, siger Jesper Madsen, der er professor på Aarhus Universitet.

Han fortæller, at bestanden i disse år vokser med otte procent om året. Og at reguleringen skal være 10 gange så stor som i dag, hvis det skal reducere bestanden.

Bredt samarbejde

Forsøget foregår i den sydlige del af Guldborgsund Kommune, og det er Aarhus Universitet, Danmarks Jægerforbund, SEGES og VKST, der sammen med de lokale lodsejere står bag. Miljøstyrelsen har givet tilladelse til at skyde gæssene, og det er meningen, at de regulerede bramgæs skal tilberedes af Fælleskøkkenet i Sakskøbing, og gives til pensionisterne i Guldborgsund Kommune.

Hvis gæssene skal skydes, skal de bruges til noget. Blandt andet som et måltid til ældre borgere. Foto: Seerbillede

Og der er tale om særligt stædige gæs.

- Jeg har prøvet med gåsealarmer og skræmmelyde. Jeg har haft en silhuet af en ulv opsat på marken, og har haft store tomme sække ude på marken, der blafrede i vinden. Jeg har sågar kørt ud og skudt skræmmeskud for at få dem til at flytte sig, siger landmand Jesper Tambour.

- Uanset hvad, så er de tilbage på marken igen så snart, at jeg vender ryggen til, siger han.

Kan fuglene flyttes?

Landmanden mener ikke, at vi kommer udenom en regulering. Men er samtidig meget interesseret i, om det kan lade sig gøre at flytte fuglene over på græsmarker i stedet for at de holder til på marker med vintersæd. Og netop det, som et det andet hovedformål med forsøget.

- Vi er en del af en international forvaltningsplan, hvor vi skal dokumentere, hvad de gør af skader, og hvordan man får løst de problemer både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, siger Jesper Madsen, fra Aarhus Universitet.

- Vi mangler dokumentation for, hvordan reguleringen, altså at man nedlægger gæs for at afværge skaderne, fungerer i praksis. Skræmmer man kun gæssene fra mark til mark, eller har det en effekt som faktisk løser problemerne, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App