Fra roetop til rengøringsmiddel: Bliv klogere på bioøkonomi

I fremtiden vil flere produkter være baseret på halm, roetoppe og andre uudnyttede biologiske ressourcer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klima, bæredygtighed og vækstpotentiale.

Det er nøgleordene, når snakken går på bioøkonomi.

Og det gør den.

Torsdag afholdes Danmarks største konference om bioøkonomi i Sakskøbing på Lolland. I byens nedlagte sukkerfabrik samles erhvervsdrivende, fagfolk og forskere nemlig for at udbrede viden om bioøkonomi. Et fænomen, der ser ud til at blive stor del af fremtidens grønne omstilling

quote Det er faktisk noget, som vi har gjort i mange år, men noget vi skal have op i et højere gear

Uffe Jørgensen, Leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet

Men hvad er bioøkonomi for en størrelse?

- Det er egentlig meget simpelt. I stedet for at lave ting ud af olie, kul og gas, så skal vi lave ting ud af biologiske materialer, siger leder af Center for Cirkulær Bioøkonomi, Uffe Jørgensen.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Bioøkonomi

Vi vil i fremtiden i højere grad anvende restprodukter og nye og gamle afgrøder i nye sammenhænge, til værdikæder indenfor eksempelvis fødevarer, foder, biobaserede produkter og bioenergi.
Bioøkonomien handler om at bruge bæredygtig biomasse bedre og mere intelligent, herunder til helt nye formål i højværdiprodukter.

Kilde: Miljøstyrelsen

Bioøkonomi kan være mange ting. For eksempel kan roetoppe, der i dag bare bliver liggende på markerne efter høsten, bruges til at lave emballager, rengøringsmidler og biogas. Ligeledes kan en type voks, som findes i halm, bruges til at lave hårplejeprodukter.

Listen af bioøkonomiske muligheder er lang, én ting er dog sikkert. Der er mange muligheder for at anvende den her biomasse til bæredygtig produktion i landbrugssektoren, fødevareindustrien og så videre.

En del af den grønne omstilling

I Danmark er målsætningen, at vi skal være fossilfrie i 2050. Altså et mål om at blive uafhængig af fossile brændsler i fremtiden.

Der har længe været fokus på vind- og solenergi som vedvarende energikilder. Men bioøkonomien har faktisk allerede vundet indpas i erhvervslivet, fortæller Uffe Jørgensen.

Han fremhæver, at Danmark har tradition for at udnytte biologiske ressourcer, og at der er gode muligheder for at knytte bånd mellem forskning og forretning.

Artiklen fortsætter under billedet.

Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, var også til stede, da Danmarks største bioøkonomi-konference løb af stablen i Sakskøbing.
Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder, var også til stede, da Danmarks største bioøkonomi-konference løb af stablen i Sakskøbing. Foto: Jesper Hald - TV ØST

- Det er faktisk noget, som vi har gjort i mange år, men noget vi skal have op i et højere gear. Danmark er et bioøkonomi-land, og nu skal vi bruge vores kompetencer på en helt ny måde.

I 2016 valgte politikerne i Guldborgsund Kommune at satse på bioøkonomi og grøn energi. Derfor har man kastet 10 millioner kroner ind i projekt, som skal gøre kommunen bedre til at udnytte egne ressourcer i lokalområdet.

- Det, der er grundlaget for vækst og udvikling, er at skabe flere arbejdspladser, og når man vil skabe arbejdspladser, så handler det om at prøve at være foran på et område, og det mener vi den bioøkonomi og cirkulær økonomi kan, siger John Brædder, borgmester i Guldborgsund Kommune.


Nyhedsoverblik