Danskerne tog broen til sig

Et flertal af danskerne var imod byggeriet af Storebæltsbroen. Det var først op gennem 90’erne, at stemningen ændrede sig, lyder det fra forfatter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I morgen bliver der sunget fødselsdagssang for Storebæltsbroen.

Her kan broen nemlig fejre sin 20 års fødselsdag. Men går man tilbage i tiden, var det bestemt ikke en almen holdning, at broen var noget, der var værd at fejre.

Faktisk var et flertal af danskerne imod, at der skulle være en bro mellem Fyn og Sjælland.

quote Det sikre var at sige nej, og derfor blev det meget i protest, at den her storebæltsforbindelse blev til

Peter Borberg, forfatter til Broen & Folket

- Det var de, fordi den blev til i en tid, hvor danskerne generelt var meget på barrikaderne, og hvor det lå meget i tiden at sige nej, siger Peter Borberg, der har skrevet bogen Broen & Folket – Forbindelsen der forandrede Danmark og danskerne.

- Der, hvor man for alvor begyndte at genoptage snakken om Storebæltsforbindelsen, var i begyndelsen af 70’erne, og der var både EF, atomkraft og Mogens Glistrup, som stormede ind på Christiansborg, og der var en oliekrise, og en John Mogensen, der sang, at der var noget galt i Danmark. Det sikre var at sige nej, og derfor blev det meget i protest, at den her storebæltsforbindelse blev til.

Frygtede for beskæftigelsen og naturen

Landsforeningen mod Storebæltsbroen med Tommy Dinesen i spidsen begravede i sin tid en ligkiste med alle forbeholdene for brobyggeriet. De frygtede blandt andet, at alle dem, der arbejdede på færgerne, ville blive arbejdsløse og at naturen ville lide skade. 

Læs også
I dag fylder Storebæltsbroen 20 år
Læs også
I dag fylder Storebæltsbroen 20 år

- Tommy Dinesen var en af dem, der havde nogle rationelle argumenter, som handlede om miljø og beskæftigelse. Men der var også nogle, som havde nogle mere – kan vi godt tillade os at sige i dag – pladderromantiske, meget følelsesladede argumenter, som gik på, at vi kunne ikke undvære pausen på rejsen, og hvad nu med de her måger, som fremover ikke kunne blive håndfodret på dækket, siger Peter Borberg.

- Jeg kan huske, at jeg faldt over en kronik, som sangeren Michael Falch skrev i 1989, hvor han faktisk - med et glimt i øjet - skrev, at den danske sangskat var truet, hvis man lukkede færgerne, fordi inspirationen til Peter A. G.’s bølgende vandseng og Dodos sømand var noget, der havde fundet sted på de her færger. Jeg talte med Michael Falch, dengang jeg skrev den her bog. Han sagde, at det var med et glimt i øjet, men der var også en smule alvor i det.

Danskerne tog broen til sig

I dag har modstanden fortaget sig. Selv for de største modstandere af projektet.

- Jeg benægter ikke fakta, jeg har da også kørt over den nogle gange, og jeg har sejlet under den mange gange i hvert fald. Så den er der, og den er da meget pæn, når du det skulle være, siger Tommy Dinesen i dag.

quote Efterhånden som det bliver synligt og pylonerne begynder at skyde op gennem vandet, så begynder vi gradvist at tage den her forbindelse til os

Peter Borberg, forfatter til Broen & Folket

Ifølge Peter Borberg skete der noget op gennem 90’erne.

- Da man tager det første spadestik i sensommeren i 1988, der er der massiv modstand mod projektet. Men efterhånden som det bliver synligt, og pylonerne begynder at skyde op gennem vandet, så begynder vi gradvist at tage den her forbindelse til os, siger Peter Borberg.

- Så sker der også det, at TV 2 begyndte at sende vejrudsigterne ude fra Sprogø, og det betyder, at forbindelsen bliver meget mere nærværende. Og så åbner tunnelen i april 1997, og det medførte et noget andet syn på den her forbindelse, for nu kunne man faktisk se, hvad det var, det ville føre til. Det interessante er i øvrigt, at da forbindelsen åbnede og den måde, vi endte med at tage den til os på, så har vi nærmest glemt alt om den her massive protest, som faktisk var engang.


Nyhedsoverblik