Med den 15. december som frist er de sidste konstitueringsaftaler blevet forhandlet på plads rundt om i landet efter kommunalvalget.
De forskellige poster er nu blevet fordelt kommunalpolitikerne imellem. Det gælder også bestyrelsesposterne i de kommunale selskaber. Men det er ikke foregået tilfældigt, mener tænketanken Cepos, som står for Center for Politiske Studier.
Hvis ledelsen i de selskaber ikke bliver udpeget ud fra kompetencer, men fordi de indgår i et politisk spil, så bliver de selskaber drevet dårligere.
De kalder den politiske forhandling for et problem. Der er nemlig ikke blevet taget højde for kvalifikationen af de enkelte kommunalpolitikere, men derimod aflønningen, mener man hos tænketanken.
- Det er et problem, fordi de her selskaber er faktisk vigtige, og det, at de bliver drevet godt er vigtigt for forbrugerne, siger analysechef Otto Brøns-Petersen og fortsætter:
- Hvis ledelsen i de selskaber ikke bliver udpeget ud fra kompetencer, men fordi de indgår i et politisk spil, så bliver de selskaber drevet dårligere. Og det betyder altså højere omkostninger for forbrugerne.
Stor forskel på vederlag i kommunerne
Hvis kommunalpolitikernes vederlag lægges sammen i kommunerne, er der stor forskel på beløbet i vores sendeområde. Det afhænger blandt andet af antallet af poster.
I vores region ligger Stevns Kommune i bunden med cirka 80.000 kroner. I den modsatte ende ligger Guldborgsund Kommune, som samlet får over en million kroner på at varetage bestyrelsesposter for kommunen.
Tallene er fra 2016, og ifølge CEPOS har vederlagene til politikerne kun gået en vej, og det er opad.
- De er steget meget kraftigt siden vi fik de nuværende kommuner. Efter vi har renset for inflation, er de vokset med 50 procent, siger Otto Brøns-Petersen.
Op til 185.000 kroner årligt
Kommunalpolitikernes vederlag er overordnet fastsat ud fra kommunens størrelse og det udvalgsarbejde, de udfører. Men ved siden af de kommunale opgaver varetager enkelte kommunalpolitikere også bestyrelsesposter i kommunale selskaber som for eksempel forsyningsselskaber.
Populært kaldes bestyrelsesposterne ”kommunale ben”, og nogle af dem kan give op til 185.000 kroner årligt ved siden af kommunalpolitikerens fuldtidsarbejde.
Det er borgernes penge, vi bruger. Derfor skal vi også have en politiker, der er ansvarlig over for det forbrug, der er af borgernes penge
En af dem, som lægger op til 30 timer om ugen i det kommunale arbejde i fritiden, er Ole Bronné Sørensen (S) fra Guldborgsund Kommune. Fra næste år bliver han formand for Teknik- og Miljøudvalget – samt bestyrelsesformand for Guldborgsund Forsyning.
En post - der vil indbringe ham 100.000 kroner årligt til trods for, at erfaringen indenfor forsyning er begrænset. Ifølge ham er det dog vigtigt, at posten varetages af en politiker.
- Det er borgernes penge, vi bruger. Derfor skal vi også have en politiker, der er ansvarlig over for det forbrug, der er af borgernes penge. Det skal være politikere, der som jeg kan smides ud igen, hvis borgerne ikke synes, at det er godt nok, siger Ole Bronné Sørensen.