Forurening med sprøjtemiddel i grundvand er værre end frygtet

Det står langt værre til med forureningen af grundvandet med sprøjtemidlet Desphenyl-cloridazon end frygtet. Midlet er bl.a. brugt til dyrkning af roer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nye undersøgelser af grundvandet flere steder i landet afslører dybt alvorlige problemer med rester fra sprøjtemidlet Desphenyl-chloridazon.

quote Alt tyder på, at vi står med den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde. De nyeste resultater viser, at problemet med sprøjtemidlet er landsdækkende, at flere hundrede vandværker er ramt og at forureningen ligger dybt i grundvandsmagasinerne.

Carl-Emil Larsen, direktør, DANVA

Faktisk står det værre til end frygtet, skriver interesseorganisationen DANVA i en pressemeddelelse. DANVA er en organisation for folk, der arbejder professionelt med vand og spildevand.

Værste måling lavet i Guldborgsund

Det er Grænge Vandværk på Lolland, der har målt de største koncentrationer af sprøjtemidlet. Det skriver DR på baggrund af data fra GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

I en måling fra 26. oktober 2017 blev der således fundet Desphenyl-chloridazon i en koncentration, der overskred grænseværdien 110 gange. I to andre målinger blev stoffet fundet i syv og otte gange så høje koncentrationer, som tilladt.

Og forureningen kan blive rigtig dyr.

- Danskerne ønsker ikke rester af sprøjtegift i deres drikkevand, og det bliver dyrt at sikre dem mod den massive forurening af Desphenyl-cloridazon i grundvandet, siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen og fortsætter:

- Alt tyder nemlig på, at vi står med den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde. De nyeste resultater viser, at problemet med sprøjtemidlet er landsdækkende, at flere hundrede vandværker er ramt og at forureningen ligger dybt i grundvandsmagasinerne.

Boring
Læs også
Glemt sprøjtemiddel overskrider grænseværdi i fem kommuners drikkevand
Boring
Læs også
Glemt sprøjtemiddel overskrider grænseværdi i fem kommuners drikkevand

Kæmperegning for forbrugerne

Den massive forurening med sprøjtemidlet, der har været anvendt til dyrkning af bl.a. roer, kræver en stor og dyr indsats af vandværkerne for at sikre kundernes drikkevand.

- Det vil alt andet lige påvirke omkostningerne i de berørte vandværker, når de skal finde nye kildepladser eller måske ligefrem må ty til i en mangeårig periode at rense vandet. Nogle steder må små værker formentlig give op over for udsigten til de investeringer, indsatsen kræver, og lægge sig sammen med en større naboforsyning. Der er kun et sted, vandværket kan få udgifterne dækket, det er hos kunderne via vandtaksten, siger Carl-Emil Larsen.

Desphenyl-chloridazon kom i sommer på analyseprogrammet over de midler, som vandværkerne skal måle for. 

drikkevand2.jpg
Læs også
Efter pesticidefund i Slagelse: Styrelse indkalder til møde med vandværker
drikkevand2.jpg
Læs også
Efter pesticidefund i Slagelse: Styrelse indkalder til møde med vandværker

Grænseværdien for Desphenyl-chloridazon er fastsat ud fra et entydigt politisk krav om, at drikkevand ikke må indeholde forurenende stoffer, så danskerne til enhver tid har fuld tillid til at åbne for hanen.

Chloridazon blev forbudt i Danmark i 1996. Det var en tilfældighed, at stoffet blev fundet i grundvandet, da det ikke var med på listen over det, som vandværkerne skal måle for.

Fundet skete i forbindelse med, at Region Syddanmark skulle lokalisere en punktkildeforurening.


Nyhedsoverblik