Forsvaret indstiller eftersøgningen af savnet kajakroer

Både helikopter og redningsbåde har søgt efter en 70-årige mandlig kajakroer. En tom kajak er blevet fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eftersøgningen af en 70-årig kajakroer, der lørdag blev meldt savnet, er indstillet uden resultat.

Det oplyser Forsvaret på Twitter sent lørdag aften.

Politi
Læs også
Savnet kvinde fundet i god behold - stod i fremmed kvindes køkken
Politi
Læs også
Savnet kvinde fundet i god behold - stod i fremmed kvindes køkken

- Området er undersøgt grundigt i aftentimerne med redningshelikopter fra Forsvaret. Politiet har undersøgt kyststrækningen. Eftersøgningen indstilles nu. Desværre uden resultat, skriver Forsvaret. 

Vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen oplyser, at hverken politiet eller Forsvaret genoptager eftersøgningen søndag morgen.

quote Vi kan ikke gøre mere nu end at vente og håbe på, at han dukker op

Henrik Karlsen, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

- Vi kan ikke gøre mere nu end at vente og håbe på, at han dukker op, siger Henrik Karlsen.

Kom ikke hjem efter rotur

Den 70-årige kajakroer blev efterlyst, da han ikke kom hjem som aftalt ved 18-tiden lørdag efter en rotur ud for Vigsnæs på Lollands nordkyst. 

Ifølge Lolland-Falsters Folketidende blev der er fundet en tom kajak på den østlige side af Askø, der ligger ud for Lollands nordkyst.

Politibetjente i en bil
Læs også
Mand var savnet i et døgn - nu er han bragt til sygehuset
Politibetjente i en bil
Læs også
Mand var savnet i et døgn - nu er han bragt til sygehuset

Både helikopter og redningsbåde har lørdag aften søgt efter kajakroeren i området Smålandsfarvandet nord for Vigsnæs. Politiet fik anmeldelsen klokken 20.10.

Familien til den eftersøgte er ifølge Folketidende underrettet om fundet af den tomme kajak.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik