Forstander efter overfald på sikret institution: Alle procedurer var overholdt

Overfaldet, der i går fandt sted på den sikrede institution Stevnsfortet, var umotiveret, lyder det fra forstanderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I går blev to medarbejdere på den sikrede institution Stevnsfortet angrebet af tre beboere.

De ansatte blev sparket og slået, og det førte til, at den ene brækkede et ribben, mens den anden brækkede et ben og fik en flænge i panden.

De var tre unge drenge på 15, 16 og 17 år, der stod bag overfaldet.

Umotiveret overfald

Stevnsfortet Region
Læs også
Børn bag voldsomt overfald på institution: Ansatte kvæstet af slag og spark
Stevnsfortet Region
Læs også
Børn bag voldsomt overfald på institution: Ansatte kvæstet af slag og spark

Stevnsfortets forstander, Peter Jørgensen, kalder overfaldet for umotiveret.

Han fortæller TV ØST, at han ikke har nogen idé om, hvorfor de unge gik til angreb.

- Det er jo ikke til at bære. Det er jo ikke meningen, at to af mine kolleger skal komme til skade på deres arbejdsplads, siger han.

Personalet gjorde, som de skulle

Stevnsfortet er en sikret døgninstitution, hvor børn og unge blandt andet sidder varetægtsfængslede, mens de venter på en dom.

Det er også derfor, de tre overfaldsmænd befinder sig på Stevnsfortet.

Læs også
Kom med ind bag jerngitrene på Stevnsfortet
Læs også
Kom med ind bag jerngitrene på Stevnsfortet

Selv om overfaldet kunne finde sted, mener forstanderen dog, at sikkerhedsprocedurerne er blevet overholdt.

- Alle procedurer, regler og aftaler er overholdt i denne her situation.

Vil justere gråzoner

Peter Jørgensen vil dog se, om sikkerheden kan skærpes.

- Vi vurderer hele tiden vores sikkerhedsforanstaltninger. Jeg vil selvfølgelig drøfte det her med min arbejdsmiljøgruppe, som samtidig er sikkerhedsudvalget, og så vil vi foretage justeringer på de områder, hvor vi måske har nogle gråzoner.

- Nu skal vi lige lande og sunde os. Så skal vi jo have samlet de to kollegaer op, der er kommet til skade, og så skal vi andre lige kigge hinanden i øjnene og arbejde videre, siger han. 


Nyhedsoverblik