Forsøgte at smugle 3,3 kilo hash

To mænd blev lørdag anholdt i en bus i Rødby. Med sig havde de tilsammen 3,3 kilo hash.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ved en rutinekontrol i Rødby undersøgte Skat en Euroline bus lørdag.

Med sig havde Skat en narkohund, som viste interesse for en 30-årig mand med belgisk statsborgerskab.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Det viste sig, at manden havde 1,8 kg hash på sig.

Politiet blev tilkaldt, og den 30-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om salg af euforiserende stoffer.

Ved en nærmere gennemgang af bussen fandt politiet desuden en rød kuffert i bussens baggagerum. 

Kufferten indeholdt 1,5 kilo hash, og det viste sig, at den tilhørte en 26-årig marokkansk mand, som også blev anholdt og sigtet.

Begge mænd blev i går fremstillet i grundlovsforhør, hvor de fik straksdomme på henholdsvis 60 og 40 dages ubetinget fængsel og indrejseforbud i seks år.


Nyhedsoverblik