Det er lykkedes skoleelever at opdage ti hidtil ukendte bakteriearter, som en del af landsdækkende eksperiment.
Fem skoler i Region Sjælland har fundet nye bakteriearter - i Greve, Odsherred, Holbæk og i Kalundborg. I Kalundborg har elever fra skolen på Herredsåsen fundet hele to nye bakterier.
Det er gode nyheder for vores tarme, for nye, gode mælkesyrebakterier fra naturen kan fremadrettet komme til at indgå i nye, sundhedsfremmende fødevarer, der kan bidrage til en bedre balance i tarmene.
Fundet er resultaterne fra Masseeksperimentet 2018, hvor flere skoleelever har indsamlet mælkesyrebakterier i naturen.
- Det her er ikke kun noget, der kommer Novozymes til glæde. Det kan mange mennesker få gavn af, siger Preben Nielsen, der er forskningsleder for Novozymes.
Skoleelever har fundet ti helt nye arter af mælkesyrebakterier
Masseeksperimentet 2018 løb af stablen i september 2018 under navnet “Jagen på de gode bakterier”, hvor 25.000 skoleelever indsamlede planteprøver i naturen i hele Danmark.
Inden for mælkesyrebakterier bliver der cirka beskrevet ti nye arter om året på verdensplan. Nu har vi på landsplan fundet ti nye bakteriearter på én gang
Ud fra elevernes indsamlinger har forskere isoleret næsten 4.000 bakteriestammer, der efter nærmere analyse viste sig at indeholde over 50 rene, unikke bakteriestammer fra ti helt nye arter af mælkesyrebakterier.
I Danmark bliver der til sammenligning normalt kun fundet en ny bakterieart årligt.
- Inden for mælkesyrebakterier bliver der cirka beskrevet ti nye arter om året på verdensplan. Nu har vi på landsplan fundet ti nye bakteriearter på én gang. Det er det, vi synes, der er det fantastiske ved Masseeksperimentet. Vi har fået et meget stort antal prøver. Det er ligesom at gå på fisketure - hvis man tager på mange fisketure, ender man også med at fange flere fisk, siger forskningsleder Preben Nielsen.
Og det kan på sigt komme os alle til gavn, mener forskningslederen:
- Man kan bruge mælkesyrebakterier til rigtig mange ting. De bliver eksempelvis brugt inden for fødevareindustrien til at lave yoghurt med, og de bliver brugt til at lave probiotiske produkter til dyr og mennesker.
Resultater:
- 32.397 elever var tilmeldt Masseeksperimentet, og 23.379 gennemførte eksperimentet, herunder indsamlede planteprøver og analyserede dem for eventuel forekomst af mælkesyrebakterier. 17.715 prøver blev registreret hos Astra, og 11.142 prøver blev fremsendt til Novozymes.
- Forskere har identificeret ti nye arter inden for fire forskellige slægter af mælkesyrebakterier ud fra indsamlinger fra hele landet.
- Der er fundet nye bakteriearter på disse fem skoler i Region Sjælland: Rune Skole i Greve, Vallekilde-Hørve Skole i Odsherred, Holbæk by skole, Tømmerup Skole i Kalundborg og skolen på Herredsåsen.
To af de nye bakteriearter er fundet af skoleelever på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg.
For mindst 12 kendte arter af mælkesyrebakterier har Masseeksperimentet bidraget med en fordobling af stammeantallet i forhold til hvad der er beskrevet videnskabeligt hidtil. For en enkelt bakterie, Lactobacillus plantarum, der er repræsenteret af 313 offentligt beskrevne stammer i hele verden, er der i Masseeksperimentet fundet 399 nye unikke stammer.
KIlde: Astra, Novozymes
Over 70 laboranter og forskere har analyseret prøverne
32.397 skoleelever og deres lærere havde meldt sig til indsamlingen af bakterier, der lever på planter og en efterfølgende første bearbejdning af prøverne. Siden da er cirka 11.000 prøver blev fremsendt til Novozymes, hvor over 70 laboranter og forskere på Novozymes deltaget i analyser af prøverne.
- Indtil videre har vi fundet ud af, at vi har fundet noget nyt. Vi har et bibliotek af alle de kendte bakterier, som vi kender, og her kunne vi se, at de ser anderledes ud. Det kan vi se på baggrund af, hvordan deres proteiner ser ud. Når vi ser på deres gener, ser de sørme også anderledes ud, end dem vi kender, siger forskningsleder Preben Nielsen.
Nu skal vi igang med at lave nogle forskellige biokemiske analyser. Det går vi igang med inden længe, og vi regner med det cirka vil tage et halvt år
Mælkesyrebakterier findes på overfladen af planter omkring os og er særdeles gavnlige og sunde for mennesker og dyr. Der findes omkring 22.000 beskrevne arter, og de kan bruges til for eksempel sygdomsforebyggelse, bedre fødevarekvalitet og til produktion af naturlig fodertilsætning til dyr.
- Nu skal vi igang med at lave nogle forskellige biokemiske analyser for at finde ud af mere præcist, hvilke typer bakteirer, der er tale om. Det går vi igang med inden længe, og vi regner med det cirka vil tage et halvt år, siger Preben Nielsen fra Novozymes.
Der kan gå flere år, før bakterierne kan bruges i praksis
Bakterier kan bruges i udviklingen af sunde og naturlige fødevarer og mangfoldigheden af bakterier har stor betydning for den videre forskning. Novozymes vil publicere de nye fund af bakteriearter videnskabeligt, og bakterierne vil blive stillet til rådighed i en offentligt tilgængelig stammesamling, en slags bakteriebank, som forskere kan benytte sig af.
- Det, som man kan bruge de nye bakterier til er, at vi kan beskrive bakterierne, så de får artsnavne og slægtsnavne, så de bliver en del af de bakterier, som alle mennesker i hele verden har adgang til, siger Preben Nielsen.
Ifølge forskningschefen fra Novozymes kan der gå adskillige år endnu, inden bakterierne kan anvendes i eksempelvis fødevarer og kosttilskud.
- Det kan ske om et halvt år, eller det kan ske om ti år. De bliver gemt i stammesamlinger. Det er ligesom, når man går på planteskole, og der er poser med forskellige frø, så vil vi opbevare forskellige bakterier i rør på frost. Det vil typisk tage et par år eller mere, før det rigtigt bliver brugt i praksis, siger Preben Nielsen.
FAKTA OM MÆLKESYREBAKTERIER:
- Mælkesyrebakterier er en række bakterier, der producerer mælkesyre ved fermitering af kulhydrater. Fra naturens side har mange mælkesyrebakterier en gavnlig effekt. Mælkesyrebakterier omdanner sukker til mælkesyre, som mange bakterier ikke kan lide. Derfor er de gode til at holde andre, dårlige bakterier væk.
- Mælkesyrebakterier findes på overfladen af planter omkring os og er særdeles gavnlige og sunde for mennesker og dyr. Der findes omkring 22.000 beskrevne arter, og de kan bruges til for eksempel sygdomsforebyggelse, bedre fødevarekvalitet og til produktion af naturlig fodertilsætning til dyr.
Kilde: Den Store Danske, Novozymes