Forsker om dalende trivsel i skolen: - Det er en trist udvikling

Leder af stor rapport om danske børn og unge efterlyser forskning, der undersøger trivselspørgsmålet mere grundigt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skoleskifte. Problemer med at koncentere sig og konflikter med andre elever eller lærerne. Færre, der virkelig godt kan lide at gå i skole. Og færre, der siger, at de fagligt klarer sig rigtig godt

Sådan lyder fire tegn på dårlig trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i rapporten Børn og Unge i Danmark 2018, der er lavet af Det nationale forsknings- og analysecenter, VIVE. 

quote Det er en trist udvikling at se, at børn er mindre glade for skolen

Mai Heide Ottosen, seniorforsker i Vive

Undersøgelsen er gennemført blandt 7.697 børn og unge i aldersgrupperne tre, syv,11, 15 og 19 år, og den endelige rapport er den tredje i rækken.

I 2014 og 2010 udkom de to foregående, og set over tid er trivslen både dalende og samtidig kommet i fokus.  

Silas og Emma med logo
Læs også
Særligt projekt hjalp triste skoleelever
Silas og Emma med logo
Læs også
Særligt projekt hjalp triste skoleelever

- Vi ser en forandring, og eksempelvis ser vi nu hos både de syv-, 15-, og 19-årige, at de i dalende grad virkelig godt kan lide at gå i skole. Her er der tale om en jævnt og markant faldende trend, især hos de syvårige, siger Mai Heide Ottosen, seniorforsker i Vive og undersøgelsens leder.

Efterlyser en dybere undersøgelse

Undersøgelsen klarlægger ikke, hvad baggrunden for forandringerne er. 

Det er svært at sige, hvad der præcist er årsagen til dalende trivsel, og Mai Heide Ottosen peger på, at flere faktorer kan spille ind, når der måles over tid. 

- Det kan være folkeskolereformen eller inklusionsreformen, det kan også være det faktum, at børn i dag er yngre, når de kommer i skole, end tidligere, hvor de kunne blive et år ekstra i børnehaven. Det kan måske forklare, hvorfor de syvårige er mindre glade. 

PAF Ellekildeskolen
Læs også
Lokal skole får international opmærksomhed - børn trives bedre
PAF Ellekildeskolen
Læs også
Lokal skole får international opmærksomhed - børn trives bedre

- Vi kan også se, at der er sket et markant skred i antal unge, der søger de erhversfaglige uddannelser. i stedet er de fleste gledet over i de gymnasiale uddannelser. Og der kan man ikke lade være med at tænke, om alle unge er lige velanbragte i disse uddannelser?, siger Mai Heide Ottosen.

 Hun efterlyser en mere dybere undersøgelse på trivselsområdet.

- Det er en trist udvikling at se, at børn er mindre glade for skolen, og jeg synes, at det ville være fint, hvis der blev gravet dybere på trivselsområdet. Se, hvad det faktisk er, der er på spil, og forklare det bedre, siger Mai Heide Ottosen.


Nyhedsoverblik