Formand for Ældreråd: Jeg er skuffet, trist og vred

Ældrerådet i Lolland Kommuner mener ikke, at plejefirmaet PlejePlus leverer den service, de er forpligtet til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lolland Ældreråd er et rådgivende organ, som er direkte valgt af og blandt kommunens befolkning. De har fulgt sagen omkring de mange klager mod PlejePlus. Formanden mener ikke, at plejefirmaet lever op til deres krav.

- Jeg er selvfølgelig rigtig ked af det. Jeg er skuffet, jeg er trist, og jeg er også en lille smule vred. Jeg er vred på firmaet PlejePlus og ejeren fru Løve Jensen, fordi hun ikke leverer den vare, hun skal, som der er indgået en aftale om, siger May-Brit Horst, der er formand for Ældrerådet i Lolland Kommune. 

Henrik Høegh
Læs også
Viceborgmester: Vi holder ekstra øje med Pleje Plus
Henrik Høegh
Læs også
Viceborgmester: Vi holder ekstra øje med Pleje Plus

 

Politikerne skal følge selskabet

Formanden fortæller, at hun ofte får henvendelser fra borgere, der mener, at den service de får fra PlejePlus ikke er god nok.

- Folk ringer og er kede af det. Det er udeblivelser, det er rengøring, det er mad, det er medicin. Det er det, som bliver remset op. Folk er kede af det, og de er også lidt magtesløse, siger May-Brit Horst.

Formanden for Ældrerådet opfordrer politikerne til at undersøge sagen omkring PlejePlus.

- Nu er der jo lavet en kontrakt med hende, men jeg synes, at det er vigtig at følge den. Hvorvidt det bliver undersøgt, om der er kontraktbrud, er jeg ikke informeret om, men ellers skal politikerne også følge sagen, siger May-Brit Horst.

 

Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus svarer på kritik: Vi gør alt for at rette op
Lena Løve Jensen
Læs også
Pleje Plus svarer på kritik: Vi gør alt for at rette op

 


Nyhedsoverblik