To alvorligt syge døde efter salmonella-bakterie i forloren hare

Mistanke om salmonella i en frossen færdigret får Fødevarestyrelsen til at advare forbrugere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fødevarestyrelsen advarer forbrugerne om at spise en frossen færdigret med forloren hare fra Coop, produceret af Tulip, efter at 19 personer er blevet syge af en type salmonella-bakterie.

Af de 19 er to personer, der havde en anden alvorlig sygdom i forvejen, afgået ved døden.

Undersøgelser af salmonella-tilfældene har kastet mistanken på den forlorne hare. Undersøgelserne slår dog ikke endeligt fast, at det er den madvare, som står bag spredningen af bakterier.

- Vi arbejder på højtryk for at opklare denne sag og at opspore og inddæmme kilden til udbruddet, siger beredskabschef i Fødevarestyrelsen Nikolas Hove.

Kvickly, Super Brugsen og Fakta

Der er tale om en frossen færdigret. Den er solgt under mærket Normeat A/S i Kvickly, Super Brugsen, Dagli' Brugsen, Fakta og på coop.dk. 

Jordbær
Læs også
Fødevarestyrelsen advarer: Frosne jordbær kan give diarré
Jordbær
Læs også
Fødevarestyrelsen advarer: Frosne jordbær kan give diarré

Den er produceret i november, og Fødevarestyrelsen gør derfor opmærksom på, at den kan ligge i fryseren hos nogle forbrugere.

Finder man produktet i sin fryser eller andre steder i hjemmet, skal den kasseres eller leveres tilbage til butikken, den er købt i, oplyser Fødevarestyrelsen.


Nyhedsoverblik