Forlader direktørpost i Nykøbing F. Revyen - Pernille Schrøder foretrækker scenen

Pernille Schrøder foretrækker scenen og har fundet ud af, at hun ikke er til det skrivebordsarbejde, som direktørposten kræver.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter en succesfuld første sæson i direktørstolen – og på scenen i Nykøbing F. Revyen -  har Pernille Schrøder og Mickey Pless besluttet ikke længere at dele posten som direktør.

Pernille Schrøder forlader direktionen og fortsætter næste sæson på scenen som skuespiller, mens Mickey Pless bliver enedirektør.

Det skriver Nykøbing F. Revyen i en pressemeddelelse.

quote Hele processen er foregået uden nogen form for konflikt og med gensidig respekt

Mickey Pless

- Pernille og jeg har lært en masse i det år, der er gået. Og vi har høstet en masse erfaringer, der har ført til den enige beslutning om, at Pernille udtræder af direktionen fra 31. oktober 2019, og at jeg i fremtiden bliver eneejer af Nykøbing F. Revyen efter Flemming Krøll, siger Mickey Pless, der også er kapelmester i revyen.

VIDEO: Nykøbing F. Revyen blev kåret som Årets Revy i år.

 
Vinder af Årets Revy
Læs også
Stor triumf til Nykøbing F. Revyen - kåret som Årets Revy
Vinder af Årets Revy
Læs også
Stor triumf til Nykøbing F. Revyen - kåret som Årets Revy

Pernille fortsætter på scenen

Pernille Schrøder har gennem forløbet fundet ud af, at alt det skrivebordsarbejde, der er forbundet med direktørposten, ikke er hende.

- Men det er vigtigt at understrege, at Pernille selvfølgelig er en del af skuespillerholdet i Nykøbing F. Revyen 2020. Det skal også nævnes, at hele processen er foregået uden nogen form for konflikt og med gensidig respekt, slår Mickey Pless fast.

Læs også
Publikum er ikke i tvivl - revy uden Krøll er bestået
Læs også
Publikum er ikke i tvivl - revy uden Krøll er bestået

Flemming Krøll, der stadig er medejer af revyen, har selvfølgelig været med i processen.

quote Jeg er glad for den løsning, der er fundet og jeg er meget glad for, at Penille fortsætter på scenen i 2020,

Flemming Krøll

- Jeg er glad for den løsning, der er fundet og jeg er meget glad for, at Penille fortsætter på scenen i 2020, og jeg har respekt for hendes beslutning, ligesom jeg er meget glad for at Mickey nu overtager roret alene efter mine år i Nykøbing F. Revyen, siger Flemming Krøll.

Læs også
Store forventninger til ny direktion – skal føre revyen ind i fremtiden
Læs også
Store forventninger til ny direktion – skal føre revyen ind i fremtiden

Overtagelsen af Nykøbing F. Revyen sker over en treårig periode, og det er der ingen ændringer omkring. Altså bortset fra, at det nu er Mickey Pless alene, der står som ejer af Nykøbing F. Revyen efter sæson 2020.


Nyhedsoverblik