Forberedelserne til Evita er i fuld gang i Næstved

I Arena Næstved arbejder man hårdt på årets største kulturbegivenhed på Sydsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der skal en særdeles god og minutiøs planlægning til, når man er i gang med at opsætte Andrew Lloyd Webbers’ Evita – en forestilling, som allerede har imponeret publikum på de helt store scener i både London og New York.   

Derfor er kræfterne bag teaterkoncerten, som rammer multiarenaen til maj, i fuld gang med forberedelserne til teaterkoncerten disse dage.

- Vi skal simpelthen have det hele til at gå op i en højere enhed. Både scenestørrelse ikke mindst, men også hvor orkestret overhovedet skal stå,  skal vi udvide den og så videre, fortæller Ulla Faber, der er arrangør af teaterkoncerten.

quote Vi skal simpelthen have det hele til at gå op i en højere enhed

Ulla Faber, arrangør af teaterkoncerten

En af de største musicalsucceser nogensinde

Historien om den kvindelige præsidentfrue fra Argentina er en af de største musicalsucceser nogensinde. Interessen i Næstved tegner da også lovende. Halvdelen af de 3000 tilgængelige billetter til teaterkoncerten er nemlig allerede blevet solgt – til stor glæde for koncertarrangør Ulla Faber. 

- Hvorfor skulle vi ikke også kunne opleve det her, alle de andre byer bygger alverdens ting og sager og slår om sig med arme og ben, og som jeg tidligere har sagt: Vi kan også, lyder det.

Kombinerer musik og storskærme

Teaterkoncerten er den første i multiarenaen. Og det er kombinationen af musik og storskærme, der skal give den helt særlige oplevelse.

- Det, vi går efter er ikke, at de prøver at spille teater helt ned til bagerste række, for det vil blive alt for overdrevet. Men vi vil forstørre det med kamera og have et til flere kameraer, der følger hele forestillingen, fortæller instruktør Kristian Boland.

Arena Næstved i aftensol
Læs også
Arena Næstved storsatser: EVITA skal sætte os på landkortet
Arena Næstved i aftensol
Læs også
Arena Næstved storsatser: EVITA skal sætte os på landkortet

Over 120 medvirkende udgør holdet til den store teaterkoncert. Blandt andet Næstved Kor og et håndplukket symfoniorkester.

Det er den 24. maj klokken 19:00 du kan opleve teaterkoncerten Evita i Arena Næstved.


Nyhedsoverblik