Forældreparret er tiltalt for at have slået og mishandlet deres fire børn.
I dag fik anklageren i sagen mod sædvane lov af de juridiske dommere til at fremlægge dele af farens mentalerklæring og den psykologiske undersøgelse for de seks nævninge i retssal 6 i Retten i Næstved, før der er taget stilling til skyldsspørgsmålet.
Faren, der er tiltalt for at have begået seksuelle overgreb mod sine døtre, og for at have tvunget sine sønner til at hjælpe sig med at indfange og holde pigerne, mens han forgreb sig på dem, nægter sig skyldig i at have udøvet vold og seksuelle krænkelser mod børnene.
Konklusionen indeholder oplysninger om tiltaltes personlighedsstruktur, der kan belyse et motiv for at have begået seksuelle overgreb mod pigerne
Mentalerklæring viser et motiv
Ifølge anklageskriftet har han voldtaget sin tiårige datter, ligesom han har gnedet sit lem mod sin 12-årige datters baller, mens han sagde kom nu, kom nu, og anklager Jeanette Wincentz Andersen bad om lov til at fremlægge dele af den tiltaltes mentalerklæring og psykologiske undersøgelse for nævningene.
- Konklusionen indeholder oplysninger om tiltaltes personlighedsstruktur, der kan belyse et motiv for at have begået seksuelle overgreb mod pigerne, sagde hun i retten.
Farens forsvarer Lasse Dueholm protesterede imod, at mentalerklæringen blev fremlagt for nævningene. Normalt bliver de personlige forhold, herunder psykologundersøgelse og mentalerklæring ikke fremlagt i retten, før skyldkendelsen er blevet afsagt. Det vil sige, at nævningene og dommerne skal have fastlagt, om en tiltalt er skyldig eller ikke skyldig, før de får mentalerklæringen læst op. Herefter kan der være forhold i mentalerklæringen, man tager højde for, når en eventuel straf skal udmåles.
- Det er ikke meningen, at nævninge i forbindelse med skyldkendelsen skal tage stilling til nogle vurderinger, som læger og psykologer har lavet, det er ikke almindelig retspraksis, sagde forsvareren under retsmødet.
Henviste til sygeplejersken fra Nykøbing Falster
Anklageren henviste til sagen om sygeplejersken fra Nykøbing Falster, der blev dømt for forsøg på manddrab på fire patienter på det lokale sygehus. Her tillod retten, at dele af mentalerklæringen blev fremlagt for nævningene, før de skulle tage stilling til, om sygeplejersken var skyldig eller uskyldig.
Under fremlæggelsen fremhævede sagens anklager, at sygeplejersken i sin personlighedsstruktur havde træk af en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse, som kendetegner personer, der blandt andet søger at opnå spænding og anerkendelse, og at dette var baggrunden for, at sygeplejersken havde indgivet døende patienter en stor mængde morfin og stesolid. Mentalerklæringen blev således brugt til at dokumentere et motiv.
Efter en kort votering tillod retsformanden, at farens mentalerklæring blev fremlagt. Hun lukkede dog samtidig dørene, trods protester fra pressen, således at det udelukkende var nævninge og dommere, der hørte, hvad det præcis er i mentalerklæringen, der ifølge anklageren peger på et motiv til seksuelle overgreb mod børnene.