- Det er ikke os forældre, der svigter folkeskolen. Det er kommunerne, der skaber så stor utryghed om skolerne, at forældrene reelt skræmmes til at tage en anden skole.
Sådan siger Mette With Hagensen, der er formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, efter det er kommet frem, at stadig flere forældre vælger folkeskolen helt fra, og i stedet lader deres børn starte direkte i en privat- eller friskole.
- Som jeg ser det, så handler det her om, at forældrene fravælger politikernes usikre og centraliserede skolestruktur. Det er samtidig noget, der foregår med åbne øjne. Når politikerne lukker en skole, så er det jo helt almindelig praksis, at de i stedet tilbyder skolerne til forældrene for en symbolsk pris, så de kan oprette en friskole. Det skriger jo til himlen, hvis politikerne da ellers er ude på at styrke folkeskolen, siger Mette With Hagensen.
I Lolland begyndte 37 procent af skolebørnene sidste år således ikke i en folkeskole, men i en privat- eller friskole efter sommerferien. I Ringsted er tallet 34 procent. Tallene er steget voldsomt siden kommunalreformen i 2007.
Politikerne skræmmer forældrene væk fra folkeskolen
Den store stigning i antallet af elever i friskolerne har kun en forklaring, mener Mette With Hagensen: Kommunernes ledelse af skolerne.
- At udviklingen går denne vej overrasker mig overhovedet ikke. Der er 300 folkeskoler, der er lukket de sidste ti år. Og mange steder ender det i et alternativ. Så længe der er den usikkerhed om skolerne, så blomstrer fri- og privatskolerne op, siger forældreformanden.
Hun mener, at centraliseringen og det store fokus på store klassestørrelser er med til at ødelægge folkeskolen.
- Forældrene vil have en lokal skole, hvor vennerne også går. Men alt for mange steder, så er skolestrukturen hele tiden på dagsordenen, og når ideen om at lukke den lokale skole eller omdanne den til en afdelingsskole med en fjern ledelse bobler op hele tiden, så begynder ideen om at skifte til en privat- eller friskole at blomstre, siger forældreformanden.
Er der ikke udsigt til, at den lokale skole kan overleve, så begynder man for alvor at tænke på alternativer.
Politikernes svigt handler om, at de i stedet for at skabe tryghed og stabilitet i virkeligheden gør det modsatte.
- Når man vælger at sende sit barn i skole, så ser man som forældre også på, om der er stabilitet omkring skolen i de kommende ti år. Er der ikke udsigt til, at den lokale skole kan overleve, så begynder man for alvor at tænke på alternativer, siger Mette With Hagensen.
Friskoler kan være billigere for forældrene
Mette With Hagensen understreger på baggrund af en række undersøgelser, at det for langt hovedparten af forældrene ikke betyder noget for den enkelte forælder, om der er tale om en folkeskole, en friskole eller en privatskole. Derimod er den lokale forankring helt central.
- Vi vælger en lokal skole, hvor de andre børn i området går. Og når alle lokale går på skolen, så bliver lokalområdet heller ikke ramt af skiftet. For børn og forældre er resultatet jo, at det opleves ens: Den eneste forskel er skolens navn – og at forældrene får det, som de gerne vil have. Og her er tryghed en meget stor del af regnestykket, siger forældreformanden til TV ØST. Hun oplyser, at det i mange tilfælde faktisk er billigere for forældrene at have deres børn i privat- eller friskoler, hvis man medregner prisen på eksempelvis SFO.
I større bysamfund er det dog mere kompliceret. Her vil skolelukninger da også gøre endnu mere ondt end på landet, siger Mette With Hagensen.
Det vil tit føre til sprængte klasser og splittede venskaber. Det er klart, at det er noget, som vi som voksne ikke er glade for. Vi kan jo huske vores egen skolegang, og den værdi det har, når man kender hinanden gennem mange år.