Forældre demonstrerer: Politisk forlig vil lukke lille landsbyskole

Sådan så det ud, da elever og forældre i dag demonstrerede for deres skole i Nakskov. Foto: Phillippa Maigaard - TV2 ØST

Arkivfoto. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

1 af 2

Der er for få elever til at holde liv i den lille Dannelunde Skole i Dannemare på Lolland. Derfor vil et politisk flertal i byrådet nu lukke skolen.

Selvom borgere fra Dannemare og forældre til børn på Dannelunde Skole i dag vil protestere mod lukningen af skolen, så har et politisk flertal tirsdag besluttet at lukke skolen.

Dermed er der på forhånd flertal for at lukke den lille skole på Sydvestlolland før spørgsmålet formelt behandles senere tirsdag på et byrådsmøde.

Det oplyser borgmester Holger Schou Rasmussen (S) i en pressemeddelelse.

- Vi må erkende, at det faldende børnetal gør det svært at bevare alle tilbud, hvis der også skal være økonomi til at levere en ordentlig kvalitet indenfor de økonomiske rammer, der nu engang er til rådighed på Lolland, siger Holger Schou Rasmussen.

59 børn

Der er ifølge skolens hjemmeside 59 elever på skolen, og der er mellem 5 og 11 elever på hvert klassetrin op til 6. klasse, der er skolens ældste børn. Skolen ligger for enden af Bygaden i Dannemare.

Med den politiske aftale skærer byrådsflertallet gennem diskussionen om skolens fremtid med et kompromis.

”Der er enighed mellem parterne om, at det ikke længere er muligt at drive en skole indenfor folkeskolens rammer i Dannelunde. Dannelunde Skoleafdeling lukkes derfor pr. 1. august 2020,” skriver Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti og SF i den politiske aftale.

Det er ikke meningen at skolelukningen i Dannelunde skal give en besparelse til kommunen. De sparrede penge bliver på skoleområdet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Dannelunde Skole ved Dannemare. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

 

Friskole er en mulighed

Aftalen sikrer, at der fortsat kan drives en børnehave ved skolen så længe der er børn til det – og at borgerne i byen kan få hjælp til at etablere en friskole i de bygninger, der i dag rummer skolen, skriver parterne. De understreger dog, at det er borgerne selv, der skal drive skolen.

”Drivkraften til en friskole skal komme fra lokalsamfundet og den opbakning, der er i lokalområdet til ønsket om en lokal skole,” skriver forligspartierne i den politiske aftale.

Administrationen havde på forhånd ventet at spare 5,2 millioner kroner om året ved at lukke skolen. Dette tal bliver dog 2,4 millioner kroner lavere, når børnehaven bevares.

Nu skal processen med at lukke skolen sendes i høring, så skolen formelt kan lukkes pr. 1 august næste år.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App