Folkeskole får sin overbygning tilbage efter syv år

Efter sommerferien får folkeskolen i Gislinge ved Holbæk sin overbygning tilbage. Politikerne håber, det kan være med til at bremse flugten til privatskoler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne i sjette klasse på Katrinedalsskolen afdeling Gislinge ser frem til sommerferie. Men - noget usædvanligt - ser de også frem til, at ferien slutter.

- Jeg glæder mig ekstremt meget til efter sommerferien, siger Tjalfe Kaster Mortensen.

 Hvorfor?

Fordi overbygningen kommer tilbage.

Gislinge Skole
Læs også
Holbæk-politikere vil have overbygning tilbage på Gislinge Skole
Gislinge Skole
Læs også
Holbæk-politikere vil have overbygning tilbage på Gislinge Skole

Det betyder nemlig, at Tjalfe og hans 18 klassekammerater kan fortsætte i folkeskolen i Gislinge i stedet for at skulle tage til andre byer i området for at gå i syvende klasse.

- Det bliver fedt, at vi ikke skal splittes op, og at vi slipper for en masse transport. Det er meget nemmere bare at gå herover til skolen, fordi mange af os jo bor her i byen, siger Caroline Hove Lund, som også går i sjette klasse.

Artiklen fortsætter under videoen.

Tjalfe Kaster Mortensen er glad for at han kan gå i syvende klasse på skolen i Gislinge. 

Forældre har kæmpet for at få overbygning tilbage

I syv år har folkeskolen i Gislinge ikke haft 7., 8. og 9. klasse. Overbygningen blev nedlagt og sparet væk af et politisk flertal, men nu kommer den altså tilbage.

quote Det giver ikke mening, at vi har en masse børn i Gislinge, som rejser i hver deres retning for at gå i skole

Jarl Falk Sabroe (S), medlem af Udvalget for Børn og Skole, Holbæk Kommune.

- Det giver ikke mening, at vi har en masse børn i Gislinge, som rejser i hver deres retning for at gå i skole, når man kan skabe et stærkt fællesskab her i Gislinge, fortæller Jarl Falk Sabroe (S), som er medlem af Udvalget for Børn og Skole i Holbæk Kommune.

Gislinge Skole
Læs også
Holbæk-politikere vil have overbygning tilbage på Gislinge Skole
Gislinge Skole
Læs også
Holbæk-politikere vil have overbygning tilbage på Gislinge Skole

Det er en gruppe forældre, der har lagt pres på politikerne for at få overbygningen tilbage.

De har samlet underskrifter ind fra borgere i lokalområdet og fundet data frem om det skolevalg, forældrene i byen tager, når børnene forlader skolen i Gislinge efter sjette klasse.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skolen i Gislinge ved Holbæk får snart 7., 8. og 9. klasse igen.
Skolen i Gislinge ved Holbæk får snart 7., 8. og 9. klasse igen. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Forældre vælger privat- og friskoler

Efter sjette klasse hører eleverne egentlig til folkeskolen i Svinninge, men langt fra alle begynder i syvende der.

- Mange er forsvundet til privat- og friskoler i området, og der er også nogle stykker, der er forsvundet til andre folkeskoler, hvor det har været muligt, siger Jakob van Dijk, som er en af de forældre, der har kæmpet for at få overbygningen tilbage.

quote Mange er forsvundet til privat- og friskoler i området, og der er også nogle stykker, der er forsvundet til andre folkeskoler

Jakob van Dijk, Gislinge

Hans undersøgelser har vist, at mere end halvdelen af eleverne i de små klasser i Gislinge er skrevet op til privat- og friskoler.

Friskolen i Kundby ligger da også kun fire kilometer fra Gislinge, hvorimod folkeskolen i Svinninge ligger seks kilometer væk.

Politikere vil styrke folkeskolen

En af mærkesagerne for flertallet af politikerne i kommunalbestyrelsen i Holbæk er ellers at styrke folkeskolen.

Sidste år gik 27,8 procent af alle skoleelever i Holbæk kommune i skole på en privat- eller friskole. Landsgennemsnittet ligger på 17,1 procent.

- Det er et problem, at der er for mange, der tager på privatskole. Jeg har ikke noget imod, at vi har privatskoler, men det skal være fordi, man gerne vil noget andet pædagogisk for sine børn. Folkeskolen skal være et naturligt førstevalg, siger Jarl Falk Sabroe (S) fra Udvalget for Børn og Skole, Holbæk Kommune.

Læs også
Holbæk reklamerer for folkeskolen i biografen – skaber debat på Facebook
Læs også
Holbæk reklamerer for folkeskolen i biografen – skaber debat på Facebook

Derfor var det heller ikke svært at overbevise politikerne om at genetablere udskolingen på skolen i Gislinge.

- På en eller anden måde har vi modbevist den her frygt for, at politikerne ikke lytter. Det har de bestemt gjort, siger Jakob van Dijk, som er forælder til børn på skolen og selv sidder i bestyrelsen for Liberal Alliance i Holbæk.

- Vi har byen til det, vi har børnene til det, infrastrukturen og det sammenhold, der skal til for at have en rigtig god skole, siger han.


Nyhedsoverblik