Folkemøde om Lindholm får international opmærksomhed

Inger Støjberg stiller selv op til Folkemøde for at forsvare beslutningen om at lave et udrejsecenter på den tidligere forskningsstation Lindholm.

Integrationsminister Inger Støjberg møder personligt op mandag den 17. december for at forsvare aftalen som venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har indgået om at oprette et udrejsecenter på den lille ø Lindholm i Stege Bugt.

Det sker, når hun deltager i et borgermøde, der afholdes i Vordingborg mandag aften i det nybyggede DGI Huset klokken 19.00.

Vi gør det for at borgerne kan stå ansigt til ansigt med de politikerne, der er ansvarlige

Lise Lotte Møller, projektleder og socialdemokratisk byrådspolitiker i Vordingborg

Dermed afløser hun Marcus Knuth, der ellers havde accepteret til mødet invitationen.

Mødet er arrangeret af Debatforeningen Folkemøde Møn, og ud over integrationsministeren deltager også René Christensen (DF), Jacob Mark (SF), Zenia Stampe (R), Eva Flyvholm (Ø), Magnus Heunicke (S), Rasmus Nordqvist (Alt), Naser Khader (K) og Henrik Dahl (LA).

Time Magazine har meldt deres ankomst 

Til mødet ventes desuden en lang række danske og især internationale medier at medvirke. Blandt andet ventes Time Magazine at komme til mødet.

Projektleder Lise Lotte Møller, der er socialdemokratisk byrådspolitiker i Vordingborg, kalder opmærksomheden for mødet helt vild.

- Det havde vi ikke regnet med. Vi startede med at ville holde det i Viemose Forsamlingshus, men nu har vi været nødt til at flytte det til DGI-huset i Vordingborg for at få plads til alle deltagerne. Jeg er rigtig glad for at alle politikerne har meldt sig til med det samme, siger hun til TV ØST.

Hun håber, at politikerne på mødet kan se den store frygt, som er i området, i øjnene.

- Vi gør det for at borgerne kan stå ansigt til ansigt med de politikerne, der er ansvarlige. Det har man behov for, når man får trukket noget ned over hovedet, som borgerne har fået her, siger hun.

Hun betegner det som centralt, at borgerne på mødet kan komme i dialog med politikerne.

-  Det er bliver en spørgerunde, men vi samler også skriftlige spørgsmål ind, som vi sender til politikerne på Christiansborg, hvis det bliver nødvendigt, siger hun.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App