Første spadestik: Nu er kæmpe sygehus-byggeri i gang

Akutsygehuset i Nykøbing Falster skal udvides med nye afdelinger og bygges om for 232 millioner kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev første spadestik til det store sygehus-byggeri på Nykøbing Falster Sygehus officielt taget af regionsrådsformand Jens Stenbæk (V).

Akutsygehuset skal udvides med en ny akut-, intensiv – og hjerteafdeling til 232 millioner kroner og byggeriet vil for alvorlig tage fart de kommende to år.

Nykøbing Falster Sygehus skal blandt andet udvides med 7.000 kvadratmeter, som skal give mulighed for at flytte omkring 52 af sygehusets 250 sengepladser til moderne rammer.

Den nye bygning bliver en del af sygehusets akutte hjerte, som får direkte forbindelse til akutmodtagelsen og bliver opført i tre etager.

Første spadestik blev i dag fejret med en velkomst for politikere, personale og andre samarbejdspartnere af sygehusdirektør Arne Cyron, som havde inviteret sine gæster til festen i et stort telt på byggepladsen. 

Efter planen skal byggeriet været færdigt i februar 2018.


Nyhedsoverblik