Fødevarestyrelsen tilbagekalder Cheasy-yoghurt

Arla har konstateret gærvækst i to partier Cheasy Skyr Yoghurt, og derfor tilbagekalder de nu varerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gær, hvor gær ikke bør være.

Arla Foods har konstateret gærvækst i to partier Cheasy Skyr Yoghurt med hindbær og granatæble, og det gør produkterne uegnede til at indtage.

Gærvæksten skulle dog ikke være sundhedsskadelig, skriver Arla på deres hjemmeside.

Alligevel kalder Fødevarestyrelsen nu produkterne tilbage.

Skyr yoghurten er blevet solgt i dagligvarebutikker over hele landet, og har man den stående i køleskabet, så skal den enten lige lukt i skraldespanden eller tilbage til den butik, hvor den er købt.

Der er tale om følgende partier:

  • Navn: Cheasy Skyr Yoghurt Hindbær/Granatæble
  • Nettovægt: 1 kilo
  • Bedst før: 21/07/2017 og 28/07/2017
  • EAN-stregkode: 5 711953 025204
  • Producent: Brabrand Mejeri (M191)

 

 
  Foto: Fødevarestyrelsen

Nyhedsoverblik