Flertal vil gøre færgebilletter til småøer billigere året rundt

Det skal være billigere at tage færgen til øer som Omø året rundt, mener et flertal i Folketinget. Foto: Slagelse kommune

Et flertal i Folketinget vil gøre en ordning om billigere færgebilletter til landets småøer permanent og helårlig.

I 2016 fik 30 danske småøer en pose penge fra Folketinget til at sænke prisen på færgebilletterne op til 46 uger om året.

Det skulle blandt andet styrke turismen på øerne, og ordningen har været så stor en succes, at et politisk flertal nu vil gøre den permanent og helårlig.

Det skriver DR.

Ordningen er opbygget omkring det såkaldte landevejsprincip, som går ud på, at en kilometer til lands skal koste det samme som til vands.

- Det har været en stor succes ude på øerne, og det er vigtigt at fortsætte det. Derfor skal det gøres permanent, siger transportordfører Henning Hyllested (EL) til DR.

Artiklen fortsætter under videoen.

01:22

Under valgkampen var de lokale politikere Marcus Knuth (V) og Kasper Roug (S) på charmeoffensiv på Fejø, blandt andet med et ønske om at øge landistriktspuljen og afsætte penge til billigere færgebilletter. Foto: Mathilde Reimer - TV ØST

Luk video

Minister vil se på sagen

Flertallet for forslaget består af Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Nye Borgerlige.

Og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) vil da også gerne se på sagen, siger hun i et skriftligt svar til DR.

- Jeg tager i første omgang fat på at føre forårets enstemmige beslutning fra det daværende folketing om at justere de to tilskudsordninger på færgeområdet ud i livet.

- Med den nye lovgivning kommer der yderligere 5,3 millioner kroner årligt til passagerområdet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App