Flertal ser store muligheder for kattegatbro

En kattegatforbindelse vil være god, mener regeringen og S. Men processen er sidstnævnte ikke tilfreds med. Nye beregninger ventes klar midt i oktober.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Socialdemokratiet ser positivt på, at regeringen vil sætte 60 millioner kroner af til en forundersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat.

Det siger transportordfører Rasmus Prehn (S), som torsdag havde kaldt finansminister Kristian Jensen (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd om en kattegatforbindelse.

På samrådet afviste Ole Birk Olesen, at han tidligere i år hastede beregninger igennem i forhold til finansieringen af en bro. Det mener Socialdemokratiet ellers, at han gjorde. 

quote Vi noterer os med stor tilfredshed, at I har valgt at tage jernbanen med som en mulighed, der skal undersøges. Det er positivt

Rasmus Prehn (S), transportordfører

De 60 millioner kroner til en forundersøgelse er en del af regeringens finanslovsudspil.

Afventer nye beregninger

Forundersøgelsen er en forudsætning for, at politikerne kan træffe en endelig beslutning om at bygge en fast forbindelse over Kattegat. Og om det skal være en bro til både biler og tog eller kun til biler.

- Vi noterer os med stor tilfredshed, at I har valgt at tage jernbanen med som en mulighed, der skal undersøges. Det er positivt, sagde Prehn.

Ifølge transportministeren afventer man en screening med nye beregninger på, om en bro eller tunnel kan finansieres af brugerne. Svaret kommer medio oktober, siger Ole Birk Olesen.

Martin_Damm_.jpg
Læs også
Martin Damm om mulig Kattegat-forbindelse: Det bliver en game changer for hele Sjælland
Martin_Damm_.jpg
Læs også
Martin Damm om mulig Kattegat-forbindelse: Det bliver en game changer for hele Sjælland

Tidligere i år fremlagde Ole Birk Olesen en beregning, som viste, at en ren bilbro kan laves for 58 milliarder kroner - finansieret af brugerne.

En forbindelse til både biler og tog vil komme til at koste 124 milliarder kroner og vil kræve et statstilskud på 42 milliarder kroner.

Derfor kaldte transportministeren en bilbro "meget realistisk", mens det modsatte blev sagt om en bil- og togbro.

Bilbro er realistisk

Ole Birk Olesen afviser at have forhastet noget som helst i processen hidtil.

- Beregningerne er baseret på et overordnet skøn, der er behæftet med usikkerhed.

- Men når det er sagt, mener jeg, at beregningerne udgør et fornuftigt grundlag for at igangsætte en ny strategisk analyse. 

120413_tommy_dinesen.jpg
Læs også
En mulig Kattegatbro møder kritik: - Man har ikke undersøgt alternativer
120413_tommy_dinesen.jpg
Læs også
En mulig Kattegatbro møder kritik: - Man har ikke undersøgt alternativer

Ministeren kalder det fortsat mest realistisk at lave en ren bilbro. Han tilføjer, at han aldrig har lagt skjul på, at han bad om nogle hurtige beregninger for at finde ud af, om det eksempelvis var realistisk med en ren vejforbindelse over Kattegat.


Nyhedsoverblik