Finansminister Nicolai Wammen (S) havde knap nok afsluttet sin præsentation af regeringens finanslovsforslag, før en del af finansieringen er havnet i modvind.
Et flertal uden om regeringen afviser nemlig regeringens forslag om at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent for de frie og private grundskoler, som S allerede turnerede med under valgkampen, skriver Altinget.
- Vi er meget imod den hensigt. Der skal ikke spares på de frie skoler, så det bliver en skole kun for de velhavende, siger Radikales friskoleordfører, Marianne Jelved, til Altinget.
Der skal ikke spares på de frie skoler, så det bliver en skole kun for de velhavende
Skal skabe ro om koblingsprocenten
I stedet vil Radikale sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Venstre bakke op om Liberal Alliances beslutningsforslag, der pålægger regeringen at fastholde den nuværende koblingsprocent på 76 procent.
- Beslutningsforslaget skal skabe ro om koblingsprocenten, siger Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, til Altinget.
Koblingsprocenten er betegnelsen for den del af udgifterne til en elev i en friskole, som staten dækker. Det nuværende niveau betyder, at privatskolerne og friskolerne modtager 76 procent af gennemsnitsudgiften til en folkeskoleelev i støtte. Den resterende del betales af forældrene selv.
Det er regeringens ambition at hente 300 millioner til at styrke folkeskolen ved at sænke koblingsprocenten fra 76 til 71 procent fra 2021.
Ny pulje på vej
Fra samme år vil regeringen oprette en ny pulje på 75 millioner, der skal friholde skoler i yderområder og skoler med en høj andel af socialt udsatte børn fra at blive ramt at det lavere tilskud.
Det er en åndssvag måde at gøre det på
Dansk Folkeparti undrer sig over den prioritering.
- Det er en åndssvag måde at gøre det på, siger folkeskoleordfører Alex Ahrendtsen, der også bakker op om Liberal Alliances forslag.
På trods af flertallet imod regeringens ambitioner vil Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, ikke lægge forslaget i graven.
- Vi ser hellere, at man bruger midlerne på at styrke velfærden og folkeskolerne, og så må vi jo tage den forhandling med de andre partier, siger han til Altinget.