Flere vil holde ferie i sommerhus - men kun få lejer dem ud

Det er så populært at leje et sommerhus regionen, at udlejningsbureauerne flere steder må melde udsolgt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det bliver mere og mere populært at leje et sommerhus i regionen. Flere steder er efterspørgslen så stor, at der er fuldstændig udsolgt i nogle perioder i løbet af sommeren. Blandt andet i Odsherred.

quote Det kan udvikle sig endnu mere positivt

Pia Christensen, Sol og Strand, Odsherred

- Vi ligger omkring 20 procent over sidste sæson, men vi er kun i starten af sæsonen, og nogle booker først lige inden, de skal bruge det. Så det kan udvikle sig endnu mere positivt, siger Pia Christensen, der er souschef i Sol og Strand i Odsherred.

Ferie i Danmark er populært

Ifølge Pia Christensen skyldes den store interesse for at udleje sommerhuse sidste sommers gode vejr.

- Der er mange mennesker, der er glade for at holde ferie i Danmark, og når vejret er godt, så kan det ikke være bedre, lyder det.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Mangler stadig udlejere

Udlejningsbureauerne så dog gerne, at endnu flere sommerhusejere satte deres huse til udlejning, for der er stor efterspørgsel på udlejede sommerhuse.

quote Desværre er der kun en meget lille del, der lejer dem ud

Pia Christensen, Sol og Strand, Odsherred

- Der er rigtig mange sommerhuse i Odsherred, men desværre er der kun en meget lille del, der lejer dem ud. Men nu er der jo kommet det nye fradrag, som kan være incitament for, at flere synes, det kan være fordelagtigt at sætte deres hus til udlejning. Det håber vi, siger Pia Christensen.

Ser lovende ud over det hele

Hos Feriehusenes Brancheforening tegner der sig et generelt billede af, at det ikke kun er i Odsherred, udlejede sommerhuse er populære, men i hele regionen.

quote Det ser lovende ud, og der er meget, der er udsolgt nu

Poul Fejer Christiansen, Vicedirektør, Ferieudlejernes Brancheforening

- Det generelle billede er, at det ser lovende ud, og der er meget, der er udsolgt nu. Det er både, fordi der er opgang i efterspørgslen i at leje sommerhuse, men også fordi der var en god sommer sidste år. Det får flere danskere til at bestemme sig for, at de vil holde ferie i Danmark igen, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør i Ferieudlejernes Brancheforening.

Sommerhus Møn
Læs også
Vi køber sommerhuse som aldrig før
Sommerhus Møn
Læs også
Vi køber sommerhuse som aldrig før

Ifølge Ferieudlejernes Brancheforening er antallet af overnatninger i de danske feriehuse gennem de seneste fem år steget fra cirka 15 millioner til cirka 19,5 millioner. I 2019 håber branchen at runde 20 millioner overnatninger i feriehusene. Det er både flere danske og ikke mindst flere tyske gæster, der overnatter i danske feriehuse.

Lever af turisme

Thomas Adelskov (S), der er borgmester i Odsherred Kommune, glæder sig over, at flere og flere ønsker at leje et sommerhus i Odsherred.

quote Vi lever i høj grad af vores turisme

Thomas Adelskov (S), Borgmester, Odsherred Kommune

- Turisme og sommerhusudlejning er jo et rigtig stort erhverv i Odsherred. Der er mange afsatte, og vi lever i høj grad af vores turisme, siger han og håber, at folk vil få øje på, hvad Odsherred har at byde på.

Sommerhus Møn
Læs også
Sommerhusudlejer om fradrag: Det er bare ekstra god timing
Sommerhus Møn
Læs også
Sommerhusudlejer om fradrag: Det er bare ekstra god timing

- De skal komme op, og så skal de selvfølgelig nyde strandene, og så skal de se vores Unesco Geopark, som er helt unik. Der er masser af fede steder at besøge i Odsherred, siger han.

I februar var sommerhusejere inviteret til informationsmøde med henblik på at leje deres sommerhuse ud.

 

Nyhedsoverblik