Flere unge anholdt - politi overvejer øget indsats

Arkivfoto. Foto: Rigspolitiet

Politiet anholdt natten igennem flere unge i det centrale Haslev. Nu overvejer de at øge sit fokus i området.

Flere patruljevogne og hundepatruljer rykkede i nat ud til Haslev, hvor store grupper af unge skabte uro i den centrale del af stationsbyen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den første anmeldelse tikkede ind fredag klokken 00.15 fik. Flere unge skabte ifølge anmelderen uro og utryghed ved Bykroen på Jernbanegade, og en politipatrulje rykkede ud til stedet.

Det er bestemt ikke de mennesker, der skal styre Haslev

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Men fordi utilfredsheden ulmede på gadeplan, måtte politiet de næste timer sende to hundepatruljer og en yderligere patrulje afsted.

Klokken 02.07 blev en 21-årig mand fra Gedser anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Han ville ifølge politiet ikke oplyse sit navn og sin fødselsdato. Den unge mand råbte desuden efter politiet, derfor blev også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

- Han indlagde sig også i noget håndgemæng med dørmændene til Bykroen, siger Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Spærrede for politibil

Samtidig blev en 21-årig mand fra Ishøj anholdt og ligeledes sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, fordi han stillede sig i vejen for en politibil.

Den 21-årige blev desuden sigtet for fornærmelig tiltale, da han råbte luder efter en betjent, og han gjorde modstand mod anholdelsen og blev derfor også sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiet.

Hvis de stod alene på gaden, var de næppe så kæphøje

Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Senerne på natten råbte en 17-årig fyr fra Haslev op og forsøgte at optrappe en konflikt med personalet fra Bykroen. Han blev anholdt klokken 02.24 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

Det stoppede dog ikke her. For klokken 02.39 blev en 17-årig fyr fra Haslev sigtet for at råbe Fuck jer efter betjentene. De anholdte blev alle taget med til politistationen i Næstved.

Politiet måtte igen anholde en person, da en en 18-årig mand fra Haslev klokken 03.20 ikke ville rette sig efter politiets anvisninger, mens de konfronterede en større gruppe foran Bykronen. De anholdte blev alle taget med til politistationen i Næstved.

Overvejer at øge sit fokus

Det er langt fra første gang, der har været uroligheder i nattelivet i det centrale Haslev.

Tilbage i september 2017 blev Lars Rasmussen for eksempel overfaldet på åben gade i Haslev, hvorefter fire unge voldsmænd blev idømt ubetinget fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lars Rasmussen blev overfaldet på Jernbanegade i Haslev. Foto: TV ØST

Alligevel får nattens hændelserne nu politiet til at overveje, om man skal øge sin bemanding i området.

- Det er klart, at vi har fokus på det, og hvis det viser sig at være en tendens og fortsætter, så skal vi have skabt ro i Haslev igen. For det er bestemt ikke de mennesker, der skal styre Haslev, siger Ole Hald.

Politiet afviser, at de unge mænd har relationer til bandemiljøet.

- Det er på ingen måde banderelateret. Se bare på deres alder. De har bare fået for meget at drikke, så de ikke kan styre sig, og så er det som ofte nogle foregangsmænd, der er lidt modigere end de andre, og så tør man godt, når man er i folk. Hvis de stod alene på gaden, var de næppe så kæphøje, siger Ole Hald.

- Man bliver ikke banket ned, bare fordi man går ned gennem Jernbanegade om natten. Men det er blandt andet politiets tilstedeværelse, der kan skabe uro, fordi for nogle er det desværre en rød klud, tilføjer han.

De mange unge kan nu se frem til en bøde fra politiet.

Hvis man har oplysninger om uroligheder i byen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App