Flere togproblemer: DSB aflyser regionaltog fredag morgen

Sporskifteproblemer betyder færre tog mellem Slagelse og København og Holbæk og København fredag morgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et ødelagt sporskifte ved Københavns Hovedbanegård betyder, at DSB ikke kan køre alle tog til og fra stationen fredag morgen.

Det får konsekvenser for regionaltog til og fra Slagelse og Holbæk.

DSB henviser til rejseplanen, hvis man vil se, om ens tog kører.

Sporskifteproblemerne ventes at vare frem til fredag kl. 12.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

IC4 ude af drift

Sporskifteproblemerne kommer oven i problemerne med IC4-togene, som betyder, at de såkaldte "myldretidstog" mellem Kalundborg og København samt mellem Nykøbing F og København også er aflyst.

Det giver færre tog frem til og med den 26. marts.

Dette skyldes, at et IC4-tog i sidste uge fik en alvorlig teknisk fejl, som betyder, at DSB har besluttet at tage alle IC4-tog midlertidigt ud af drift, så de kan komme til et særligt eftersyn.


Nyhedsoverblik