Flere sager om seksualforbrydelser - se, hvor mange anmeldelser der er i din kommune

Flere personer udsættes for seksualforbrydelser som voldtægt og befamling end tidligere. Se, hvor mange anmeldelser der er i din kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere og flere blive ofre for seksualforbrydelser.

Ifølge nye sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik er antallet af anmeldelser for voldtægt, blodskam, befamling og andre overgreb steget fra 1.196 i andet kvartal i fjor til 1.389 i år. Det skriver dr.dk.

- Forklaringen kan meget vel være, at der er sket en øget tilbøjelighed til at anmelde seksualforbrydelser, mens mængden af kriminalitet på området er den samme som tidligere. Men det kræver flere opgørelsesmetoder, før vi kan sige det med sikkerhed, siger lektor Linda Kjær Minke, der er kriminolog på Syddansk Universitet.

I andet kvartal af i år havde Kalundborg her i regionen det højeste antal med 7,4 anmeldelser for seksualforbrydelser per 10.000 indbyggere. 

I den anden ende af statistikken ligger Stevns med 2,2 anmeldelser.

Antallet af anmeldelser stiger

Antallet af anmeldelser af seksualforbrydelser er steget i de to politikredse, der dækker vores region. Det viser tal fra de seneste tre år, som TV2 ØST har fået aktindsigt i.

I Midt- og Vestsjællands Politikreds er antallet af anmeldelser, der vedrører seksualforbrydelser, steget fra 75 i 2016 til 142 i 2018.

Også Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds melder om en delvis stigning i antallet af anmeldelser vedrørende seksualforbrydelser, hvis man ser på en treårig periode. Her er tallet steget fra 146 i 2016 til 269 i 2018. Tallet er dog faldet siden 2017, hvor der var 277 anmeldelser.

Anmeldelser vedrørende seksualforbrydelser

Midt- og Vestsjællands Politi:

2016: 75

2017: 128

2018: 142

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

2016: 146

2017: 277

2018: 269


Nyhedsoverblik