Nye tilfælde: Flere kvinder ramt af kræft efter mangelfuld brystundersøgelse

Der er fundet nye kræfttilfælde, efter 735 kvinder har fået en mangelfuld brystundersøgelse på Radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ni kvinder har fået konstateret kræft, efter de har fået en mangelfuld brystundersøgelse på Radiologisk afdeling på Ringsted Sygehus.

Det oplyser Region Sjælland til TV ØST.

quote Formålet med alene at undersøge med mammografi er at spare lægetid og undersøgelsestid og dermed at kunne undersøge flere patienter per dag

Erik Ingvar Mars, ledende overlæge

I december sidste år oplyste regionen, at der på Ringsted Sygehus i perioden 2013-2017 var blevet udført mangelfulde undersøgelser af kvinder med mistanke om brystkræft og i strid med de nationale retningslinjer på området.

Region Sjælland oplyste dengang til Styrelsen for Patientsikkerhed, at cirka 2.600 kvinder kan være mangelfuldt undersøgt i perioden. Derfor indkaldte sygehuset i fjor de 735 af kvinderne til en ny og fuldstændig undersøgelse.

Ringsted Sygehus
Læs også
Sygehus sparede undersøgelse for brystkræft væk
Ringsted Sygehus
Læs også
Sygehus sparede undersøgelse for brystkræft væk

Da regionen i december udsendte en pressemeddelelse om den mangelfulde brystundersøgelse, kom det frem, at syv af de mangelfuldt undersøgte har fået konstateret brystkræft.

Men nu er tallet steget, og der fundet ni kræfttilfælde.

Ifølge den seneste status fra 1. februar i år mangler 21 kvinder at blive undersøgt. De er ifølge Region Sjælland alle undersøgt inden udgangen af denne måned.

Den seneste status er dog fra fredag morgen, og flere kvinder er blevet undersøgt både fredag og mandag. De indgår dog ikke i de seneste officielle tal.

Skulle spare lægetimer

Det var for at spare lægetimer og undersøgelsestid, at Ringsted Sygehus gennem fire år undlod at give de 735 af kvinder med mistanke om brystkræft den grundige undersøgelse, de havde krav på.

Det skriver Jyllands-Posten på baggrund af dokumenter, som avisen har fået delvist aktindsigt i.

Det omhandler blandt andet en skrivelse fra en ledende overlæge til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den blev sendt i forbindelse med en klagesag vedrørende en kvinde, som var en af 735 kvinder med mistanke om brystkræft, der på sygehuset blev undersøgt mangelfuldt og i strid med de nationale retningslinjer på området.

Ledende overlæge Erik Ingvar Mars udtaler ifølge Jyllands-Posten i skrivelsen:

Vagn Bach
Læs også
Sygehusdirektør: Ledelsen kendte ikke til mangelfulde kræftundersøgelser
Vagn Bach
Læs også
Sygehusdirektør: Ledelsen kendte ikke til mangelfulde kræftundersøgelser

- Formålet med alene at undersøge med mammografi er at spare lægetid og undersøgelsestid og dermed at kunne undersøge flere patienter per dag, men altså på bekostning af, at ikke alle får en fuldstændig udredning.

Han udtaler videre:

- De fleste af mammografilægerne bryder sig ikke om ordningen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) understreger over for avisen, at der er tale om en meget grov sag, som er regionens ansvar.


Nyhedsoverblik