Når man har betalt sin kirkeskat, og dermed er en del af folkekirken, så skal man ikke have ekstra penge op af lommen på det sidste sæt tøj, når man skal begraves.
Det er tanken i flere af landets provstier, hvor man har valgt at gøre begravelser gratis for medlemmer af folkekirken.
Så hvor man før har skullet betale for gravstedet og for at få gravet hullet til kisten, er det altså nu gratis.
Den enkelte kan spare 8500 kroner
Flere steder indføres den nye praksis fra årsskiftet. Det gælder blandt andet i Fredensborg Provsti, der rummer ti kirker i Nordsjælland, fortæller provst Hans-Henrik Nissen.
Det kommer til at koste os 1,2 millioner kroner om året, som skal tages fra budgettet. Men det prioriterer vi
- Vi synes, det er god medlemspleje. Jeg har altid ment, at når man betaler kirkeskat, så har man allerede betalt for den ydelse, vi nu gør gratis. Vi har råd til det, fordi vi har betalt gæld af over de seneste ti år, siger Hans-Henrik Nissen.
For den enkelte kan det give en besparelse på op til 8500 kroner i Fredensborg Provsti.
- Det kommer til at koste os 1,2 millioner kroner om året, som skal tages fra budgettet. Men det prioriterer vi. Så kan det være, at vi for eksempel må udskyde noget byggeri eller spare op i lidt flere år, så vi kan få enderne til at hænge sammen.
Pasning af gravsted vil fortsat koste
Et provsti er en enhed i folkekirken med flere sogne under sig.
De står blandt andet for at fastlægge taksterne på kirkegårdene, som kan variere meget. Man betaler for gravstedet og for graverens arbejde.
Efterfølgende pasning af gravstedet kan man også betale sig fra, og det vil fortsat koste noget, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.
Dertil kommer alle de andre udgifter, som kirkegårdene ikke står for - for eksempel til bedemand, kiste og eventuel kremering.
Både i Svendborg, Midtfyn og Faaborg provstier, der tilsammen har 68 kirker, er det allerede gratis at få et gravsted for medlemmer, men alle tre steder gør man fra årsskiftet også selve gravkastningen gratis.
Altså at graveren graver et hul til kisten eller urnen, sænker den i, og dækker den til igen. Det koster i år omkring 3500 kroner.
Vi har forberedt et projekt, der hedder "Kom gratis herfra", som vi havde håbet at kunne gennemføre fra 2019
"Kom gratis herfra"
I Vejle Provsti havde man egentlig også planer om at indføre gratis begravelser som medlemspleje fra årsskiftet 2019.
Men ifølge provst i Vejle Provsti Dorte Volck Paulsen har man ikke kunnet få økonomien til at hænge sammen i provstiet, der dækker 32 kirker. Derfor sker det først fra 2020. Samme planer har man i Ribe.
- Vi har forberedt et projekt, der hedder "Kom gratis herfra", som vi havde håbet at kunne gennemføre fra 2019, siger hun.
- Men vi har regnet os frem til, at udgifterne ville løbe op i omkring to millioner kroner, og det havde vi ikke økonomi til. Vi skal jo også være kirke for de levende.
OVERBLIK: Så meget koster en begravelse
De samlede udgifter til en begravelse kan typisk løbe op i 20.000-25.000 kroner.
Beløbet varierer, alt efter om man er medlem af folkekirken, og hvilke ønsker man har til gravsted, kiste, bedemand, blomster, gravsten, pasning af gravstedet og så videre.
Mens en del af udgifterne går til private leverandører, er der også udgifter til gebyrer på kirkegårdene. Der er forskellige priser på gravsteder og på at få en kiste eller en urne i jorden:
- Kirkegårdstakster er underlagt den offentlige rets principper for beregning af gebyrer. Taksterne må således ikke overstige de faktiske omkostninger.
- Provstierne kan vælge at give tilskud til medlemmer af folkekirken. Nogle steder er ydelserne således gratis for medlemmer - mens det andre steder koster et gebyr, også selv om man betaler sin kirkeskat.
- Ifølge begravelsesguiden.dk er den gennemsnitlige pris for et gravsted i 20 år 10.122 kroner, når man ikke er medlem af folkekirken.
- Tilskuddet for denne ydelse er til medlemmer af folkekirken gennemsnitligt på 9589 kroner.
- Man betaler også for såkaldt gravkastning - gravning og tildækning af hul til kisten.
- Det koster i gennemsnit 4787 kroner, når man ikke er medlem af folkekirken.
- Medlemmer får i gennemsnit et tilskud på 2974 kroner.
- En urneplads koster i gennemsnit 2331 kroner for ti år, når man ikke er medlem af folkekirken. Medlemmer får i gennemsnit et tilskud på 2126 kroner.
- Urnenedsættelse har en gennemsnitstakst på 749 kroner for ikkemedlemmer, mens det gennemsnitlige tilskud for medlemmer er 458 kroner.
- Alle nævnte gennemsnit dækker over meget store lokale forskelle. Tilskuddene gælder medlemmer af folkekirken, som har bopæl i den kommune, hvor kirkegården ligger.
Kilde: Foreningen Liv og Død, retsinformation.dk, begravelsesguiden.dk.