Flere går på førtidspension efter reform af efterlønnen

At flere får tildelt førtidspension, er bagsiden af efterlønsreformen, mener senioranalytiker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af 60-64-årige, der får tildelt førtidspension, er mere end fordoblet på fire år.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er baseret på tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, skriver Information.

I 2013 fik 863 i aldersgruppen tildelt førtidspension. I 2017 var det tal vokset til 1940. Det er en stigning på 133 procent.

Det skyldes, at aldersgrænsen for, hvornår man kunne gå på efterløn, blev ændret med tilbagetrækningsreformen i 2011, siger senioranalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhversråd til Ritzau.

- Nogle har malet et billede af, at de, der brugte efterlønnen, gik derhjemme og spillede golf. Men de her tal understreger, at efterlønnen i høj grad blev brugt af folk, der var nedslidte, siger hun.

quote Man kan frygte, at der er en gruppe af ældre, der ikke er syge nok til at få førtidspension, men som heller ikke er raske nok til at gå på arbejde

Emilie Agner Damm, senioranalytiker ved Arbejderbevægelsens Erhversråd

Reformen har været med til at hæve beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-64-årige, som er vokset med 11 procentpoint på fire år ifølge Information.

- Man kan frygte, at der er en gruppe af ældre, der ikke er syge nok til at få førtidspension, men som heller ikke er raske nok til at gå på arbejde, og de bliver klemt i systemet, siger Emilie Agner Damm til Ritzau.

Har presset flere ældre over i førtidspension

Seniorforsker Mona Larsen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, mener, at reformen ser ud til at have presset flere ældre over i førtidspension.

Hun vurderer over for Information, at stigningen indtil videre ser ud til at svare til, at andelen af 60-64-årige på førtidspension er kommet op på det niveau, man kunne forvente i fravær af efterlønnen. 

Brand i autotransporter
Læs også
Nu må man slukke brande, mens man er på dagpenge
Brand i autotransporter
Læs også
Nu må man slukke brande, mens man er på dagpenge

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skriver i en mail til Information, at det er "meget positivt", at flere over 60 år arbejder.

Han peger på, at der skal være ordninger for dem, der er nedslidte og ikke kan arbejde, hvilket allerede findes i form af seniorførtidspension og fleksjob.

Lund Poulsen skriver, at han "følger udviklingen på området tæt" og fremhæver, at regeringen har nedsat en tænketank, der skal forbedre arbejdslivet for ældre og få dem til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Tænketankens arbejde skal være afsluttet i sommeren 2019.


Nyhedsoverblik