Flere busruter får kniven i spareforslag fra Region Sjælland

Region Sjælland skal spare 20 millioner på kollektiv trafik de næste to år. Flere busruter er derfor i risiko for at blive nedlagt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Pendlere bør holde ekstra godt øje med Rejseplanen fremover. Der kommer nemlig til at være færre regionale busruter til rådighed på Sjælland, Lolland og Falster.

quote Det er ikke noget, som vi gør med god vilje

Peter Jacobsen (DF), formand for Udvalget for Trafik, Insfrastruktur og Miljø

Det lægger Region Sjælland op til i nyt sparekatalog, som indeholder forslag til besparelser på 47,9 millioner kroner. På kollektiv trafik skal sparekniven skære 10 millioner i 2019 og 20 millioner i 2020. 

- Vi er utroligt kede af, at vi er blevet bragt i den her situation. Det er omstændigheder udefra, der gør, at vi skal det her. Det er ikke noget, som vi gør med god vilje.

- Jeg synes ikke, at der kører nogle ruter, som vi kan undvære, men det er en bunden opgave. Vi er nødt til at finde de penge, som vi ikke længere får fra staten, og derfor er vi nødt til at ty til de her besparelser, siger formand for Udvalget for Trafik, Insfrastruktur og Miljø, Peter Jacobsen (DF) til TV ØST.

Vægter kollektiv trafik højt

Når Peter Jacobsen nævner, at Region Sjælland er blevet bragt i den her situation, refererer politikeren til en aftale, der blev forhandlet på plads tidligere på sommeren af Regeringen og Dansk Folkeparti. 

Bus
Læs også
Mulig nedlægning af busruter vækker bekymring - kan gå hårdt ud over gymnasieelever
Bus
Læs også
Mulig nedlægning af busruter vækker bekymring - kan gå hårdt ud over gymnasieelever

Her blev det besluttet, at alle landets regioner skulle fratages midler til såkaldt erhvervsfremme-opgaver. Penge til regional udvikling.

Region Sjælland mister derfor 112 millioner kroner på næste års budget, og fordi regionen har afsat en stor del - 70 procent - af de midler til den kollektive trafik, ender det altså ironisk nok med, at regionspolitikerne nu bliver nødt til at spare på området, fordi pengene skal retur til staten.

Spareforslagene lyder på, at flere busruter, der går på tværs af kommuner, afkortes og nedlægges. Derudover vil togstrækningen mellem Høng og Tølløse få færre afgange.

På kortet herunder kan du se, om din busrute bliver påvirket.

Artiklen fortsætter under grafikken og listen ...

 
  Foto: Michael Vogelius - TV ØST

120 Høje Tåstrup – Køge

Forslag: Linjen nedlægges mellem Karlslunde og Køge

Tølløsebanen

Forslag: Halvtimesture nedlægges.

2 togsæt overføres fra Tølløsebanen til Lille Syd

460 Korsør –    Stigsnæs Havn

Forslag: Reg. Sj. andel af linjen nedlægges

470R Slagelse – Skælskør

Forslag: Linjen nedlægges

490 Ruds Vedby – Svinninge

Forslag: Timesdrift ingen drift aften og weekend

570 Næstved – Sorø

Forslag: Reg. Sj. andel af linjen nedlægges

555/666 Odsherred – Høje Taastrup

Forslag: Linjen nedlægges

720R Maribo – Rødby Færgehavn

Forslag: Linjen nedlægges

736 Stubbekøbing – Nr. Alslev

Forslag: Reg. Sj. andel af linjen nedlægges.

740 Nykøbing F. – Gedser Færgehavn

Forslag: Reduceret drift; timesdrift i dagtimer og 2 timesdrift aften og weekend

740 Nykøbing F. – Gedser Færgehavn1)

Forslag:Linjen nedlægges

760 Vordingborg – Sakskøbing

Forslag: Reduceres til en morgentur og 2 eftermiddagsture

780 Nakskov – Tårs Færgehavn

Forslag: Reg. Sj. andel af linjen nedlægges.

630R Næstved – Faxe Syd

Forslag: Afkortes i Faxe Syd

263 Haslev – Faxe – Faxe Ladeplads

Forslag: Linjen nedlægges

660R Vordingborg – Stege

Forslag: Linjen nedlægges

Afskaffelse af          R-net (bus) 2)

Forslag: Udtynding til timesdrift    kl. ca. 9-13

Natbetjening

Forslag: Linjerne nedlægges

Nødt til at forholde sig til virkeligheden

Peter Jacobsen understreger, at man i Region Sjælland vægter den kollektive trafik meget højt.

- Vi er den region, der bruger flest penge på kollektiv trafik, når man ser på de penge, regionerne har fået til regional udvikling. Her har vi ligget tæt på 70 procent af vores budget, og det er det, som vi bliver ramt af nu. Hvor mange andre regioner bruger pengene på vækst og udvikling, har vi syntes, at kollektiv trafik var vækst og udvikling for vores vedkommende, og det er derfor, vi har prioriteret, som vi har gjort, siger han. 

Region Sjælland - Vi er til for dig
Læs også
Region Sjælland fyrer 20 medarbejdere
Region Sjælland - Vi er til for dig
Læs også
Region Sjælland fyrer 20 medarbejdere

- Det er smadderhamrende ærgerligt, og der er ingen af os, der synes, at det her er en optimal situation, men vi er nødt til at forholde os til virkeligheden, og virkeligheden er, at vi mangler de her penge, og så er der ikke andet at gøre end at foretage de her besparelser, siger Peter Jacobsen. 

Forslagene skal tages op i udvalget for Trafik, Infrastruktur og Miljø igen, før de lander i regionsrådet 5. november, når man skal fastlægge sommerkøreplanen for 2019.


Nyhedsoverblik